Hanekro er en enårig, vildtvoksende plante, som i naturhaver kan anvendes i blomsterengen. Navnet hanekro sigter til en opsvulmning, som ofte findes på stænglen ved hvert bladfæste. Stænglerne er firkantede i tværsnit og besat med stive hår. Bladene er modsatte, ovalt tilspidsede og tandede i randen. Blomsterne er to læbe de og sidder i kranse over de øverste stængelblade. Overlæben er hætteformet, let håret, og underlæben trefliget med firkantet omrids; farven er rød. På underlæben findes en hvidgul plet med røde årer. Forneden er læberne sammenvokset til et rør, der sidder i det stikkende, femtandede bæger.
Vækstkrav: Planten er vildtvoksende langs vejkanter, på dyrkede marker og i skovlysninger. Den trives bedst på let, kalkfri jord og vokser både i sol og i halvskygge.
Pleje: Hanekro må betragtes som en ukrudtsplante, og hvor den dyrkes i naturhaver, er den nem at have med at gøre. Man kan samle frø af vilde planter og så dem i den enårige blomstereng, hvor den hvert år vil formere sig videre ved selvsåning. Som de øvrige planter i en blomstereng kræver den ingen særlig pleje (se artiklen Blomstereng).
Hanekro (Galeupsis tetrahit) har elegante læbeblomster, som hør betragtes på nært hold.
Hamphanekro (Cialeopsis speciosa) er en smuk vildplante, der kan anvendes i havens blomstereng.
Andre arter: Gul hanekro (Galeopsis ochroleuca) er en spinkel plante med lange, svovlgule kroner med en brandgul plet i svælget. Overlæben er tandet. Som vildtvoksende er den sjælden i Danmark, men findes dog af og til på sandede jorder og i grusgrave. I gamle dage blev den anvendt som lægeplante. Man høstede planterne i blomstringstiden, tørrede dem i skygge og anvendte
dem senere til en te, der var rig på kiselsyre og garvestof og blev anvendt mod lungesygdomme og bronkitis.
Hamphanekro (Galeopsis speciosa) er en kraftig plante med stivhåret stængel. Den har dekorative, guldgule læbeblomster med et langt kronrør og violet underlæbe. Den findes vildtvoksende på fugtige marker og kan med fordel anvendes i blomsterengen.