Rude er kendt her i landet siden middelalderen og skulle på den tid findes i enhver klosterhave, hvor planten blev brugt mod bl.a. pest og blev anset for at kunne bevare kyskheden hos munke og nonner. Bladene har ved gnidning en stærk lugt, og artsnavnet graveolens (= ubehageligt lugtende) hentyder til denne egenskab. Rude har dobbelt til tredobbelt fjersnitdelte, blågrønne, glatte blade og gulgrønne blomster. Blomsterstanden er en kvast, hvis endeblomst er femtallig, mens de øvrige blomster i standen er firtallige. Planten blomstrer i juni-juli.
Rude (Ruta graveviens) dyrkedes tidligere som lægeurt; et udtræk af bladene skulle virke mod nervøs hovedpine og hjertebanken.
Formering: Rude formeres ved frø eller deling. Frøet sås i april i humusrig jord.