Sternbergia er opkaldt efter den bøhmiske botaniker grev von Sternberg, der var en af grundlæggerne af studiet af fossile (forstenede) planter; lutea er latin og betyder gul. Krokuslilje stammer fra landene omkring det østlige Middelhav. Den er en løgplante med smalle, båndformede, mørkegrønne blade og gule, krokuslignende blomster, som fremkommer om efteråret. Den har ligesom høsttidløs seks støvdragere, mens krokus kun har tre, og de grønne blade er fremme under blomstringen.
Krokuslilje (Sternbergia lutea) blomstrer om efteråret.
Vækstkrav: Krokuslilje kræver en veldrænet, kalkholdig jord på en lun og solrig plads i haven, helst på en sydskråning eller op mod en mur. I vækstperioden skal den have vand; men om vinteren må den gerne stå meget tørt, og den bør have et luftigt vinterdække, f.eks. af grangrene.
Formering: Krokuslilje formeres i bedste fald ved sideløg. som skal opgraves i juni-juli, idet planten allerede i august begynder at danne nye rødder. Andre arter: I Sydeuropa dyrker man flere arter, som hos os kun kan dyrkes under glas. Det gælder således Sternbergia clusiana, der har smukke, guldgule blomster, Sternbergia colchiciflora, der har små, lysegule blomster, og Sternbergia fischeriana, der er forårsblomstrende og har store, mørkegule blomster.