Logo

Krysantemum - Chrysanthemum indicum

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Krysantemum - Chrysanthemum indicum

Betegnelsen krysantemum eller vinter­asters omfatter talrige former, der er fremkommet ved en række krydsnin­ger mellem arter og hybrider. Stamfor­merne er vildtvoksende i Kina og Ja­pan, hvor man længe før vor tidsreg­nings begyndelse har dyrket og foræd­let planterne. Man ved, at de i det 17. årh. blev dyrket i Nederland, men først i det 19. årh. indførtes forskellige typer til amerikanske og europæiske lande, og siden er der i mange dele af verden blevet fremavlet nye sorter af denne populære plante. For overskuelighe­dens skyld er de forskellige typer ble­vet inddelt i følgende grupper:

Anemoneblomstrede, med kraftige skivekroner og tungeformede randkro­ner.

Dekorativ, der kun har tungeformede kroner, af hvilke de indre er mindre end de ydre i kurven.

Enkeltblomstrede, med rørformede skivekroner og tungeformede randkro­ner.

Japanske, med løst opbyggede, uregel­mæssigt udbredte, mere eller mindre trådformede kroner.

Pompon, der har mange små kurve med tungeformede kroner.

Rørkronede, med udelukkende rørfor­mede, lange kroner.

Tungekronede, der har indad- eller udadbøjede, tungeformede kroner.

 

Der findes enkeltblomstrede krysantemum både til drivhus og frilandsdyrkning, her sorten 'Pink Marble'.

 

Japanske krysantemum har løst byggede, næsten trådformede kroner. De er særlig velegnede til dekoration.

 

Krysantemum hører til de såkaldte kortdagsplanter, idet blomsteranlæg­gene først dannes, når dagslyset er under en vis længde. Hos krysante­mum skal dagen være under 14½ time, hvis de skal danne blomsteranlæg, og under 13½ time, hvis blomsterknop­perne skal udvikles. Temperaturen spiller dog også en stor rolle, og visse nyere sorter kan danne blomsteranlæg uanset daglængden, dersom tempera­turen er tilstrækkelig lav (12-14°C).

 

Frilandskrysantemum:

Desværre er kun få sorter af frilands­krysantemum helt hårdføre. Det bør dog ikke medføre, at den smukke blomst ikke findes i haven, og vil man være sikker på at få et rigt flor hvert efterår, bør nye planter udplantes hvert år i april-maj i en kraftig, næ­ringsrig jord, gerne opblandet med velforrådnet kompost. Sommeren i­gennem gødes med blandings gødning (50 g/m²) i maj, juni og juli. Jorden bør aldrig udtørre helt. Vil man forsøge at overvintre planterne, må de dækkes med granris og visne blade.

Følgende sorter anbefales: 'Anna Marie', deko­rativ, hvid; blomstrer fra slutningen af august. 'Bambino', dekorativ, lysende gul; blomstrer fra første halvdel af august. 'Bright Eye ', pompon, orange­gul med mørkere midte; blomstrer fra begyndelsen af september. 'Juweeltje', dekorativ, lilla; blomstrer fra begyn­delsen af september.

 

Pottekrysantemum:

Lave krysantemum i potter kan købes i blomst næsten hele året og bliver en stadig vigtigere handelsartikel. Gartneren regulerer dagslysets længde i væksthuset ved hjælp af mørklægnings­gardiner; for at opnå en tilstrækkelig god plante kvalitet i den mørke del af året gives tilskudslys. Den lave vækst, der egner sig bedst til potteplanterne, fås ved at tilføre et væksthæmmende middel, der vandes ned i jorden. Potte­krysantemum tåler ikke overvanding eller stående vand i underskålen. Til gengæld bør jorden aldrig tørre helt ud. De skal ikke tilføres gødning, da de er engangsplanter, som kasseres efter afblomstringen.

 

Snitkrysantemum fra væksthus:

For 30-40 år siden var de meget stor­blomstrede krysantemum på mode. De var imidlertid tidkrævende at produce­re, da planterne både skulle bindes op og passes med knibning af sideknop­per, og i dag dyrkes mest de halvstore og småblomstrede sorter, der produce­rer flere blomstrende grene pr. plante og ikke er så arbejdskrævende.

 

Kaskadekrysantemum:

Særlig småblomstrede typer af især østasiatisk oprindelse formes ofte i specialgartnerier ved ned binding af blomsterrankerne. Planterne sælges i fuld blomst og anvendes til dekoration.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,5 (45 stemmer)
Siden er blevet set 33.077 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1273106-08-2019 13:04:56 Jes Sass Gargas
Tak for information
107018-11-2013 08:32:23 gitte frisdahl
Har ingen erfaring, med overforbrug af krysantemum...

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her