Slægtsnavnet Glaucium kommer af græsk glaukos, blågrøn, og hentyder til plantens farve. Det danske navn hornskulpe hentyder til frugten, der er en hornformet krummet, skulpelignende kapsel.
Planten indeholder, især i roden, en hvid mælkesaft, som er ret giftig. Bladene er lappede eller fjersnitdelte. De er oftest blågrønne med en ru og håret overflade. De enlige, ret store blomster har fire kronblade, mange støvblade og en tobladet støvvej med to argrene. Blomsterfarven er rød eller gul.
Strand-hornskulpe (Glaucium flavu-m).
Vækstkrav: Hornskulpe vokser bedst i let kalkholdig jord på et sandet og solrigt sted.
Pleje: Frøet sås på blivestedet i begyndelsen af april eller i september-oktober. Småplanterne tyndes ud om foråret til ca. 25 cm's afstand. Da planten allerede i kimstadiet har en lang, kraftig pælerod, er den vanskelig at plante om.
Anvendelse: I blomsterbed, fortil i et busket eller som indslag i en blomstereng.
Arter:
Rød hornskulpe (Glaucium corniculatum) er enårig og vildtvoksende i Sydeuropa, 15-50 cm høj med hårede stængler og blade. Blomsterne, der er fremme juni-august, er teglstensrøde til højrøde.
Strand-hornskulpe (Glaucium flavum) bliver 30-60 cm høj. Bladene er ustilkede, blomsterne citrongule. Planten er vildtvoksende i Mellemeuropa. I Danmark findes den ved stranden i den vestlige del af Limfjorden samt på Fanø.
Hornskulpe og andre »vilde« planter i havens blomstereng sås kun på helt ukrudtsfri jord; den bedste såtid er efterår eller forår. De trives alle bedst på en letmuldet, veldrænet jord.