Rosen blev fundet i en have i Stanwell i det engelske grevskab Essex. Det er forklaringen på den første del af navnet. Den anden del, Perpetual, betyder uophørlig, og den er virkelig flittig til at blomstre. En af de første roser, der springer ud - og en af dem, der blomstrer sidst. Af denne grund unik blandt pimpinelleroserne.
Afstamning: Muligvis 'Quatre Saisons' (R. damascena bifera) x R. pimpinellifolia.
Blomster: Store, fyldte, flade, rosa fra starten, men blegner til næsten hvide. Bølgede kanter.
Løv: Grågrønt, men misfarves undertiden. Hvert blad består af mange småblade, oftest 7.
Vækst: Velforgrenet, lidt hængende. Bredvoksende. Mange torne.
Duft: Stærk, fin.
Sæson: Begynder at blomstre omkring midsommer og fortsætter sommeren ud.
Tips: Angribes ofte af rosenstråleplet i starten af sæsonen og ta ber så alle blade, men der kommer nye, og undertiden er næste omgang friskere.
Andre pimpinelleroser: 'Double Blush', lysrosa, fyldt (ukendt afstamning); 'Double White', hvid, fyldt (Skotland); 'Double Yellow', gul, tætfyldt (Williams 1828); 'Glory of Edzell', rosa, enkel (ukendt afstamning); 'Husmorrose', lysrosa, halvfyldt (fundet vildtvoksende i Norge, er muligvis identisk med 'Double Blush'); 'Mary Queen of Scots', rosaviolet med grå underside, halvfyldt (Lady Moore 1921); 'Irish Rich Marbled', lysrosa, halvfyldt (ukendt afstamning); 'William III', karminrød, halvfyldt (ukendt afstamning).
--