Lewisia er opkaldt efter den amerikanske opdagelsesrejsende, kaptajn M. Lewis; slægten omfatter en halv snes arter i det vestlige Nordamerika, især California og Mexico. De har en tyk, kødet rodstok og en roset af kødede blade, der hos nogle arter er stedsegrønne, mens de hos andre visner bort umiddelbart efter afblomstringen. Planterne er små, men ikke uanselige; det skyldes de smukke, rosafarvede blomster, der sidder enlige eller i små klynger for enden af de korte stængler. Desværre er Lewisia så vanskelige i kultur, at de må betegnes som liebhaverplanter.
En hybrid af Lewisia heckneri. Den er smuk, men vanskelig og bedst egnet til alpint hus.
Vækstkrav: Det største problem ved Lewisia er, at rodstokken næsten ikke tåler vand om vinteren og hurtigt rådner bort, selv når de står i almindelig fugtig jord.
Til gengæld tåler de en usædvanlig grad af udtørring; man har oplevet, at eksemplarer, der har været tørret til herbarier, senere har været i stand til at genoptage væksten. På friland bør man plante Lewisia i fuld sol øverst i stenbedet eller i en mur, så at vandet let kan løbe fra; i regnfulde perioder må voksestedet beskyttes med en plade af glas eller tegl. Der vinterdækkes med et tykt lag grangrene. Jorden skal være meget sandholdig, men kalk fattig og humusrig. Langt lettere og sikrere er det at dyrke Lewisia i et alpint hus eller en bænk, hvor man bedre kan styre temperaturen og fugtigheden.
Formering: Lewisia kan formeres ved frø, som sås om foråret på undervarme. Jorden skal holdes let fugtig, indtil rosetdannelsen er i gang; derefter vandes der mere sparsomt, og jorden må af og til have lov at tørre næsten helt ud. Der bør ikke vandes direkte på småplanterne, og kulturen er i det hele taget ikke nem. Lewisia colyledon kan formeres ved deling om foråret.
Arter:
Lewisia cotyledon stammer fra det nordlige California. Den har blågrønne bladrosetter med spatelformede blade, der er stedsegrønne. Blomsterne er som oftest lillarosa med hvide rande, men kan variere meget. Der findes lysrosa, mørkrosa, laksrosa og hvide blomster med røde nerver. Blomsterstænglerne bliver op til 25 cm høje og forgrener sig med flere blomster på hver stængel. Blomstring i maj-juni.
Lewisia heckneri stammer ligeledes fra California. Den har stedsegrønne bladrosetter og store, rosa blomster i klynger på forgrenede stængler, der bliver 25 cm høje. Den har været anvendt til krydsningsarbejde, og der findes også fyldte sorter. Blomstrer i juni.
Lewisia rediviva har åbne rosetter af grågrønne blade, der begynder at visne bort straks efter afblomstringen. Blomsterstænglerne bliver 5-10 cm høje, og der sidder kun en eller to blomster på hver. De er til gengæld store og rosa med gylden rand og røde nerver. Blomstrer i juli og egner sig kun til alpint hus.