Mangeløvslægten omfatter over 150 arter og en mængde varieteter i de fleste af verdens tempererede egne. I Danmark findes 8 arter vildtvoksende i skove, især i birke- og ellesump. Planterne har opret-opstigende jordstængel, beklædt med brede skæl og med tæt samlede, 1-4 gange fjersnitdelte, glatte blade. Sporehusene sidder i runde hobe på undersidens bladribber og er dækket af et nyre- eller hjerteformet slør, der dog hos nogle af slægtens arter helt kan mangle.
Vækstkrav: Mangeløv trives bedst på en humusrig, fugtig jordbund, i skygge under større træer, hvor den er fuldt hårdfør. Kan dog dyrkes med held på en solrig vokseplads i læ, hvis den vandes i vækstperioden.
Mangeløv er en relikt fra de fjerne tider, da bregner beherskede kultidens sumpede skove
Arter: Almindelig mangeløv (Dryopteris filix-mas) er vor almindeligste skovbregne og en af de største arter inden for slægten. De tragtformet stillede blade bliver ca. 130 cm lange og 20-30 cm brede. Endnu inden de om foråret ruller sig ud, er de godt beskyttet af tykke, brunlige, hindeagtige skæl. Jordstængel og blade indeholder et giftstof, filmaron, og planten har da også været anvendt særdeles meget som droge i folkemedicinen, bl.a. som middel mod bændelorm. En del sorter dyrkes i haverne, men har nok mest interesse for samlere. Nævnes skal Dryopteris filix-mas 'Barnesii', der bliver 80-100 cm høj med smalle mørkegrønne blade, samt Dryopteris filix-mas 'Crispatissima' med tæt, lav, stærkt kruset vækst. De kam delte blade bliver omkring 40 cm høje, og planten sammenlignes ofte med grønkål.
Bredbladet mangeløv (Dryopteris dilatata) er den største af vore skovbregner, ca. 150 cm høj med en tilsvarende bredde; den optræder næsten altid i stor mængde. Bladene er mørkegrønne, 3 gange fjersnitdelte med overhængende vækst. Bregnen egner sig ikke til dyrkning i haver p.gr. af sin frodighed.
Butfinnet mangeløv (Dryopteris cristata) er ret sjælden og vokser næsten udelukkende i våde elleskove. Planten har to slags blade, nogle lave, golde, udadbredte blade samt sporebærende, opretvoksende, lancetformede blade, der bliver omkring 50-60 cm høje. Kan dyrkes i haver med halvskygge, tørvestrøelse og megen fugtighed.
Kærmangeløv eller sump-egebregne (Dryopteris thelypteris) har en tynd, vidtkrybende rodstok og oprette, indtil 15 cm brede og 60 cm lange, dobbelt fjersnitdelte, glatte blade. Den er en udpræget sumpbregne, der vokser i moser, fugtige enge og ved søbredder, hvor den kan udvikle større samlede bestande. Af botanikeren benævnes denne art nu Thelypteris palustris.
Se artiklen Egebregne.
Tredelt egebregne (Dryopteris linnaeana) er 30-60 cm høj. Den værdsætter en nærings- og humusrig jord i dyb skygge, hvor fugtigheden ikke er særlig høj. Kan få særdeles smukke høstfarver. Kaldes også Currania dryopteris.