Navnet mandstro stammer formentlig fra en gammel overtro om planterodens evne til styrkelse af manddomskraften; samtidig har blomsterne troskabens blå farve. Kandiserede rødder af mandstro spiste s især tidligere som et lækkeri i England og Frankrig. Planten er to- eller flerårig med kraftige, kun lidt forgrenede rødder. Bladranden er besat med torne. Fra bladrosetterne skyder de kraftige stængler frem med tætte og kraftige blomsterstande. Selve blomstringen varer kun 2-3 uger; men frø hovederne er mindst lige så dekorative som blomsterne, og de kan endda afskæres, tørres og anvendes som evighedsblomster.
Alpe-mandstro (Eryngium alpinum).
Vækstkrav: Mandstro trives kun på en veldrænet, let havejord eller endnu bedre på sandjord i fuld sol. De fleste arter er hårdføre her i landet.
Pleje: Arterne formeres let ved frøudsæd. Frøene skal sås straks efter modningen og spirer først, når de har været udsat for frost; somme tider spirer de to år efter såningen. Hybrider og sorter formeres ved rodstiklinger, som om efteråret skæres i fingerlange stykker, der stikkes i urtepotter i spagnumblandet sandjord. Potterne overvintres køligt under glas; først når de har dannet tilstrækkelig med rødder, kan de udplantes på friland. I haven behøver mandstro ingen særlig pleje. De tunge blomsterhoveder kan på udsatte voksesteder trænge til støtte eller opbinding; men det pynter sjældent. De fleste typer af mandstro har tendens til at brede sig stærkt, dels ved selvsåning, dels ved rodskud. På steder, hvor mandstro trives særlig godt, kan de optræde som ukrudt, der er vanskeligt at luge bort, ikke mindst p.gr. af de dybtgående rødder.
Strand-mandstro (Eryngium maritimum) er vildtvoksende i Danmark.
Anvendelse: Mandstro kan anvendes i større staudebede, som solitærplante i atriumhaven, på tørmure eller som vildstaude i en strandhave med udpræget sandjord. I snitbedet kan man anbringe nogle planter til brug for tørring til evighedsbuketter.
Kæmpe-mandstro (Eryngium giganteum) kaldes også elfenbenstidsel.
Arter:
Alpe-mandstro (Eryngium alpinum) har store, tandede, blågrønne, hjerteformede blade og en 70 cm høj stængel med først kugleformede, senere aflange blomsterhoveder i juli-august. Både stængel og blomster har en kraftig, stålblå farve. Sorterne 'Opal', 'James Ivory' og 'Superbum' er alle velegnede til stenbede og til afskæring.
Kæmpe-mandstro (Eryngium giganteum) er den kraftigste art med 120 cm høje, lysegrønne stængler og matgrønne, ovale blade med skarpe tænder langs randen. De 5-10 cm lange blomsterhoveder er blå og støttet af elfenbenshvide svøbblade - heraf det andet danske navn elfenbenstidsel, skønt planten intet har med tidsler at gøre. Denne art er toårig.
ukrainsk mandstro (Eryngium planum) er en staude, der blomstrer i juni-august. Løvet er mørkegrønt og de små blomsterhoveder klart lyseblå. Især sorten 'Blauer Zwerg' er velegnet til stenbede og gårdhaver.
Strand-mandstro (Eryngium mantimum) findes vildtvoksende ved danske kyster; den bliver kun 25-30 cm høj. Bladene er brede, blågrå og har tornet rand. Blomsterne er lyseblå, omgivet af tornet-fligede dækblade.
Eryngium agavifolium er ikke hårdfør i Danmark. Den kan dyrkes i store krukker i koldhus og flyttes ud på terrassen i sommertiden. Den har 2 m høje stængler og blomstrer i januarmarts.
På samme måde kan man dyrke Eryngium yuccifolium. Dens blå til hvide blomsterhoveder er fremme i juli-september.
Mandstro i staudebedet: gode naboer er brudeslør, salvie, skønhedsøje og lavendel.