Pentaglottis er vildtvoksende i Spanien, Portugal og Sydfrankrig.
Hos os er den en sjældent anvendt staude, der virker næsten som en krydsning mellem kulsukker og oksetunge. Voksemåden minder om den førstnævnte og blomsterne om den sidste. Det er en indtil 100 cm høj staude med ruhårede, ret store, ægformede blade, af hvilke de nederste er tilspidsede og hvidprikkede. Blomsterne er indtil 1 cm store, lysende himmelblå og med hvid midte. De er samlet i tætte, forgrenede blomsterstande, besat med grønne løvblade.
Vækstkrav: Planten kræver fuld sol og en ikke for fugtig jord, der er rig på ler og kalk. Den er hårdfør i Danmark, men føres ikke af planteskolerne.
Pleje: Pentaglottis formeres ved deling af gamle planter i september. Den kan anvendes i staudebede, i naturhaver og som bundplante i havens lyse »skovbund«.