Skærmblomstfamilien
Giftighed: Dødelig.
Forekomst: Europa, Asien, indslæbt til Nord- og Sydamerika; i Danmark vildtvoksende på strandvolde, kystklinter, ved vej kanter og beboelser, især på Øerne og i Sønderjylland, ret sjælden.
Udseende: Op til 2 m høj, toårig urt med blådugget, hul stængel, der forneden er rødplettet.
Giftige dele: Både blade, blomster og frugter indeholder alkaloider, mest i de umodne frugter, mindre i bladene og mindst i roden, hvilket er et held, da denne frembyder størst chance for forvekslinger. Giften virker lammende, først på tungen, dernæst på svælget, derefter på følelsen og endelig på åndedrættet. Svært forgiftede kan reddes ved respiratorbehandling; men lammelserne kan være længevarende. Symptomerne indtræder hurtigt efter indtagelsen og starter med spytflåd og utilpashed; der gives omgående medicinsk kul og søges hospitalshjælp. Ved ubehandlet forgiftning kan døden indtræde i løbet af ½-5 timer.
Andet: Skarntyder, der vokser på skyggefulde steder, synes at være giftigere end planter, der vokser i sol. I middelalderens klostre anvendtes planten som kyskhedsmiddel og mentes at forhindre jomfruers bryster i at blive for store; men den mentes også at kunne kurere de da hyppige meldrøjeforgiftninger. Det er i vor tid ved eksperimenter påvist, at coniin i en salveblanding kan fremkalde flyvehallucinationer; heraf heksenes anvendelse af planten.