De gamle grækere kaldte en slags karse for Iberis, da den voksede i Spanien (lberia). Det danske navn sløjfeblomst hentyder til blomstens form, idet to af kronbladene er meget større end de to øvrige.
Pleje: Frøet sås under glas i marts-april for udplantning af småplanterne i maj. Disse planter blomstrer tidligere end kulturer, der sås direkte på blivestedet i april-maj og udtyndes til 10-15 cm's afstand. Det kan være en fordel at strække blomstringen ved at så i flere omgange i muldrig havejord og fuld sol. Sløjfeblomst anvendes sammen med andre sommerblomster.
Enårig sløjfeblomst (Iberis umbellata). Frø kan købes i blandede farver.
Arter:
Iberis amara, hvid sløjfeblomst. er vildtvoksende i Sydeuropa; den er enårig, bliver 20-40 cm høj med opret vækst og er stærkt forgrenet optil. Bladene er lancetformede og tandede mod spidsen. De hvide blomster er samlet i en halvskærmformet stand, der strækkes under frugtmodningen; frugten er en kort, sammentrykt skulpe. En lang række sorter dyrkes, nogle med større blomster, andre med kødfulde blade eller med ganske lav vækst, der gør dem velegnede som kantplanter.
Iberis sempervirens er en kraftig pudedannende staude, se artiklen Snepude.
Iberis umbellata er vildtvoksende i Middelhavsområdet. Planten er enårig, bliver 15-40 cm høj og er glat med en skærmformet forgrening optil. Bladene er lancetformede og tilspidsede. Blomsterne er samlet i flade stande. Der findes en lang række sorter med dværgagtig eller højere vækst, alle med nuancer i lyslilla, purpur, rosenrødt og hvidt.