Smilacina har fået sit navn, fordi den minder om Smilax eller sarsaparil. Der findes omkring 20 arter af Smilacina, og de kommer alle fra skovrige egne i
Asien eller Nordamerika. De har en fortykket, vandretliggende rodstok, hvorfra de oprette eller lidt overhængende stængler skyder op om foråret.
Bladene er ovale eller lancetformede og siddende. De hvide eller hvidgule blomster, der fremkommer i maj-juni, sidder for enden af stænglerne i en klaseformet stand. Om efteråret bærer de kuglerunde, oftest røde bær.
De gulrøde, umodne bær på Smilacina racemosa bliver hen på efteråret smukt koralrøde.
Vækstkrav: Smilacina er ret nemme planter i kultur; de tåler både sol og en noget tør jord, men trives bedst på en næringsrig, fugtig muld i halvskygge, og her vil de ofte brede sig særdeles villigt. De egner sig godt sammen med andre skyggetålende planter som f. eks. bregner. Formeringen sker ved deling af rodstokkene forår eller efterår.
Arter:
Smilacina racemosa bliver 60- 80 cm høj og har ret spinkle, noget overhængende stængler. De duftende, gullighvide blomster sidder i en klase, og om efteråret får den røde bærfrugter. Hele planten kan minde en del om storkonval.
Smilacina sessilifolia bliver 40-50 cm høj. Den har lancetformede, tilspidsede grønne blade og gullighvide blomster i en lang stand.
Smilacina stellata ligner Smilacina racemosa, men er mere opret i væksten og har mindre blomster klaser. De lancetformede blade er lysegrønne på oversiden og besat med gråhvide hår på undersiden.