En i kultur opstået hybrid mellem Acer campestre og enten Acer cappadocicum eller Acer tobelii. Beskrevet på grundlag af et træ i Botanisk Have i København (nu 24 m højt). Sjældent dyrket i samlinger og parker.
Bladene er blankt grønne med røde stilke og hårtotter i nervevinklerne på undersiden.
Blomster i oprette, ca. 5 cm lange stande.
Frugter har 2 cm lange, ofte rosa spættede vinger af form som hos Acer campestre.