Når det drejer sig om beskæring, har selv erfarne og dygtige haveejere tendens til at tøve og gå til arbejdet med rysten og bæven. Mindre erfarne haveejere griber normalt beskæresaksen med mere end almindelig skræk og stiller sig selv en række bekymrede spørgsmål: "Hvad nu, hvis jeg fjerner alt det væsentlige, og planten ikke blomstrer eller sætter frugt igen?
Hvad nu, hvis jeg ødelægger formen? Hvad nu, hvis jeg slår planten ihjel?"
Slap af. Den bedste måde at gå i gang med beskæringen på er at nyde det og, hvis muligt, at se det som et kreativt arbejde, hvor man hjælper med at forme planterne, så de bliver endnu dejligere.
Det er højst usandsynligt, at du kommer til at slå en busk ihjel ved at beskære den, selvom du gør alt forkert. Det værste der kan ske er sandsynligvis, at du vil gå glip af det næste blomsterflor eller den næste frugtsætning. Og alligevel vil planten måske klare sig bedre end nogen sinde det følgende år. Og du vil vide, hvad du skal gøre næste gang!
Veletablerede planter er overraskende livskraftige, og der er ofte mange måder at beskære den samme busk på. Tænk på det og vær sikker på, at hvis der er noget, som går en smule galt, vil det sandsynligvis ikke være en katastrofe. Måske går det endda bedre, end du forventer.
Et godt eksempel på det fik jeg selv, da jeg beskar en rose i forbindelse med en demonstration. Det var vinter, og selvom etiketten på planten var borte, var personalet helt overbevist om, at de vidste nøjagtigt hvilken slags rose, der var tale om. Så jeg beskar den i overensstemmelse med den metode, der anbefales til den slags roser. Da der var fjernet mange skud, kom der imidlertid en snavset etiket til syne, som klargjorde, at der var tale om en helt anden slags rose, som ifølge teorien skulle være beskåret på en helt anden måde.
Skyldfølelsen lå tungt - sommerens pragt ville sandsynligvis være spoleret. Men da jeg besøgte haven i løbet af sommeren, var planten dækket med et væld af blomster - planten havde faktisk blomstret bedre end normalt.
Beskæring af roser er et emne, som er blevet behandlet med en grad af ærefrygt, og tidligere bøger har givet meget præcise og detaljerede instruktioner. Vi kom så på den tanke at betragte beskæring på en mere ligefrem og enkel måde, uden hensyn til at tælle knopper, måle stængellængde eller at skære over knopper, som peger i en bestemt retning. Og på en måde, som må have forekommet blasfemisk for mere traditionelt tænkende, forsøgte vi en endnu grovere metode - beskæring med
hæksaks. De to mere rå metoder var forbavsende vellykkede og resulterede i et udseende, som havde en tendens til at være bedre end resultatet af traditionel beskæring.
Selvom disse eksempler er beregnet som en trøst, hvis noget går galt, så er de ikke nævnt for at anbefale et ligegyldigt forhold til beskæring. Man vil næsten altid få et bedre resultat, hvis man følger de afprøvede metoder. Det vil normalt ikke betyde særlig meget, om der skæres nogle få cm for meget eller for lidt, eller hvis der el) gang imellem fjernes nyt i stedet for gammelt træ. Der vil stadig være gode muligheder for et godt resultat, og under alle omstændigheder bliver det bedre, end hvis planten var blevet fuldstændig ignoreret.
MODSATRETTEDE RÅD
Bliv ikke overrasket, hvis du læser tilsyneladende modstridende råd i forskellige bøger og blade, da der ofte er to eller flere måder, hvorpå man kan beskære en busk eller et frugttræ. Når vi taler frugt, vil en erhvervsfrugtavler for eksempel følge en fremgangsmåde, som giver det størst mulige udbytte på et givet areal, mens man med kun få frugttræer i haven kan have en anden prioritering. Der er også mange prydplanter, der kan beskæres på forskellige måder.
Her gøres tingene så enkelt som muligt. For eksempel er en metode, som anbefales til en lang række buske, at fjerne den ældste tredjedel af skuddene, da det er et råd som er let at følge og udføre. Selvom denne måde somme tider kan resultere i færre blomster, vil der altid komme et godt resultat ud af det, og busken forbliver rimeligt tæt, hvad er væsentligt i en lille have.
INTRODUKTION
Den ene måde er ikke nødvendigvis "bedre" end den anden, men jo enklere teknikken er, jo mere sandsynligt er det, at den udføres korrekt. Lad være med at lade dig gå på af eksperternes diskussioner.
OPBYGNING AF SELVTILLID
Den bedste måde at lære at beskære på er at gøre det og derefter lægge mærke til resultatet. Man forstår bedre, hvad der sker, på resultatet efter beskæringen. Og denne erfaring kan overføres til planter, som ikke nævnes her.
Man skal dog ikke beskære for beskæringens skyld. Der er mange buske, som vokser glimrende i årevis uden beskæring, det gælder især mange stedsegrønne buske. Hvis de beskæres, kan det ødelægge deres form. Vær forberedt på at eksperimentere, men også på at acceptere, at det kan være bedst at lade de buske være i fred, som du er godt tilfreds med.
Formelle hække (hække, der er klippet i regelmæssige former (se billede øverst)) skal trimmes, hvis haven skal se ordentlig ud. Med den rette teknik vil hækken komme til at se bedre ud, og det er hurtigere at udføre arbejdet. Denne hæk er klippet med hæksaks.
Opstammede planter med hængende grene skal beskæres årligt for at sikre, al de ikke bliver for tætte, og at planten ikke bliver for toptung. De beskæres, når blomstringen er forbi. Om foråret kan de længste skud skæres tilbage for at give en mere afbalanceret vækst, hvis nødvendigt.