Blærespiræa danner en busk, der som fritstående ofte bliver bredere end den bliver høj. De unge skud er hårede. Ældre grene bliver ret tykke, »sprøde« og lysegrå med afskallende bark.
Bladene er trelappede med 4-9 cm lange lapper. Lapperne er ægformede, dobbelt savtakkede. Stilken er knap så lang som bladet og har to tydelige akselblade. Sidst i oktober bliver bladene gullige.
Blomsterne er hvide, ofte med et rosa skær fra støvdragerne, som ogå kan få blomsterne til at synes lådne. Blomsterne kommer i spidsen af de unge skud. Blomstringen finder sted fra sidst i maj til sidst i juni. I de afblomstrede skærme udvikler frugterne sig til oppustede, luftfyldte »blærer«, som har en rødbrun farve. Blærespiræa kan for en kortere tid tåle at stå med rødderne i vand. Til gengæld kan den dårligt tåle tørke. Den skal have fugtig jord, gerne med en deller. Blærespiræa kan tåle nogen skygge, og hvor der kan være tvivl om vandforsyningen, vil det måske være lønsomt at plante den i halvskygge. Busken er fuldt hårdfør her i landet.
Blærespiræa formeres let ved både frø og stiklinger.
Både i blomstringstiden og når frugterne er udviklet, syner blærespiræa af noget i et busket. Den er velegnet til parker og større haver. I mindre haver må man være lidt varsom og indstillet på at holde busken noget i skak. Den tåler beskæring, men har ellers ikke særlige krav til behandling.