Planteslægten Jasminum omfatter ca. 200 arter, der oprindelig er hjemmehørende i Afrika, Asien og Australien. Grenene er ofte grønne og kantede, med trekoblede eller uligefinnede blade. Blomsterne er iøjnefaldende, med fladkravet krone, og har i reglen en fin duft. Alle de nævnte arter af ægte jasmin kan anvendes som potteplanter i vindueskarmen eller i en vinterhave. I sommerhalvåret kan de flyttes ud på altanen eller i haven.
Pleje: Jasmin skal helst have en lys placering uden dog at være udsat for direkte sol. I den lyse halvdel af året tilføres regelmæssigt vand og næring, mens der vandes mindre og ikke tilføres næring i den mørke halvdel af året. Almindelig stuetemperatur er passende; dog kræver tempeljasmin lidt højere temperatur, op til 25°C.
Hvis planterne er blevet lange, kan de skæres tilbage, når blomstringen er afsluttet. Ompotning kan finde sted forår eller efterår; som jord anvendes en luftig, humusrig standardjordblanding.
Formering: Stikning sker bedst om foråret, og stiklingerne skal være 6-10 cm lange. Som stikkesubstrat bruges en spagnumblanding. For at holde sluttet luft og dermed høj luftfugtighed dækkes stikkekassen med plastic; ved at stille stikkekassen på en radiator hæves jordtemperaturen, og rodslagningen fremskyndes. Når planterne er kommet i vækst, knibes toppen af skuddene for at få dem til at grene sig.
Arter:
Kanariejasmin (Jasminum odoratissimum) er en næsten opret busk med spredte, 3-5-fingrede blade. Blomsterne er gule og samlet i løse, endestillede blomsterstande; de har en fin duft.
Mangeblomstret jasmin (Jasminum polyanthum) har lange, ned liggende eller svagt klatrende grene og modsatte, uligefinnede blade med 5-9 ægformede småblade. Flere hvide, velduftende blomster er samlet i endestillede blomsterstande. Blomsternes kronbladsflige er ovale og kun halvt så lange som kronrøret. Det er denne art, der hyppigst dyrkes som potteplante.
Primulajasmin (Jasminum mesnyi) er en næsten opretvoksende busk med modsatte, trekoblede blade. Blomsterne er gule og udvikles især i bladhjørnerne. Den har ingen duft.
Storblomstret jasmin (Jasminum grandiflorum) har små, 5-7-finnede blade og hvide, velduftende blomster samlet i endestillede blomsterstande fra juni til september.
Tempeljasmin (Jasminum sambac) er en busk med modsatte eller kransstillede blade, 3 i hver krans. De hvide blomster er samlet i stande med få blomster i hver. Blomstringstiden er meget lang, fra tidligt forår til sent efterår. I østen dyrkes planten ved templerne, og blomsterne anvendes som offergave til Buddha; de har en fin duft. Busken kræver 25°C for at trives i stue og vinterhave.
Ægte jasmin (Jasminum officinaie) har meget velduftende blomster. Ægte jasmin har lange, nedliggende eller svagt slyngende grene og modsatte, uligefinnede blade med 5-9 ægformede småblade. De hvide, velduftende blomster er samlet i endestillede blomsterstande. Blomsternes kronbladsflige er lancetformede.
Se desuden artiklen Vinterjasmin.