Den uægte jasmin har sit danske navn efter blomsternes duft, som minder om duften af den ægte jasmin (Jasminum). Et andet dansk navn er pibeved, der hentyder til, at de unge grene efter fjernelse af marven kan anvendes som piberør. Det botaniske navn Philadelphus stammer fra græsk philadelphos = broderelskende, der i den klassiske græske litteratur var navnet på en busk med vellugtende blomster, muligvis ægte jasmin.
Fyldte, vellugtende blomster af uægte jasmin (Philadelphus hybridus 'Virginal').
Uægte jasmin er løvfældende, opretvoksende buske med en tæt vækst. Grenene indeholder en blød marv, og barken er afskallende. Bladene er modsatte og savtakkede. Blomsterne sidder enkeltvis eller 3 sammen i endestillede klaser; de har oftest 4 bægerblade og 4 kronblade, som er hvide, gerne røde ved basis. De gule støvdragere findes i et antal af 13-90.
Frugten er en firklappet kapsel med mange frø.
Vækstkrav: Uægte jasmin trives på enhver jordtype, selv den næringsfattigste kalkjord. De lave typer trives godt selv i stærk skygge, men giver dog kraftigere og smukkere blomstring i fuld sol. De er hårdføre og tåler blæst; unge blade kan dog svides eller rives i stykker af stærk blæst.
Pleje: De svagtvoksende arter formeres ved stiklinger i det tidlige forår, mens de kraftige arter kan stiklingeformeres hele sommeren fra april til oktober. De rene arter kan frøformeres; men det er en langsommelig proces, som ikke kan anbefales. Udplantning kan foregå forår eller efterår.
De unge planter har i reglen et kraftigt rodnet og kan derfor sælges som barrodede planter; de skal vandes kraftigt efter plantningen. Uægte jasmin må ikke skæres tilbage, da det går ud over blomstringen det følgende år; derimod er det vigtigt at udtynde ældre buske regelmæssigt ved at fjerne de ældste grene helt fra basis. Ved for kraftig udtynding dannes en mængde nye skud fra sårfladerne, og i stedet for en åben busk opnår man en alt for tæt plante med dårlig blomstring.
Planterne er sunde og angribes kun sjældent af sygdom eller skadedyr.
Anvendelse: Uægte jasmin kan plantes mange sammen i tætte busketter i større haver og parker. Anvendt i naturhaven danner de uigennemtrængelige busketter med gode redemuligheder for fuglene; p.gr. af den tætte og risede vækst er de derimod uegnede som solitærplanter. De lave arter kan anvendes til uklippede blomstrede hække.
Arter:
Philadelphus brachybotrys bliver 2,5 m høj. I begyndelsen vokser den rask til vejrs, men breder sig senere ud til siderne. Bladene er små, blanke og mørkegrønne. De hvide blomster sidder 5-9 sammen i små klaser i juni-juli.
Philadelphus coronarius hører hjemme i Sydeuropa og Kaukasus og bliver indtil 3 m høj. Grenene vokser lige i vejret og danner tætte buske. Blomsterne er enkle, cremehvide og har en meget stærk, sød duft. Blomstring i maj-juni.
Philadelphus cymosus er en svagtvoksende art med ofte fyldte, mælkehvide blomster, der har en fin appelsinagtig duft.
Philadelphus incanus stammer fra det vestlige Kina. Den bliver 3-5 m høj og udvikles godt i både sol og skygge. Blomsterne er klokkeformede, lysrosa og kun svagt duftende.
Philadelphus inodorus er en 3 m høj busk med karakteristiske, 10 cm lange, helrandede blade. Blomsterne er rent hvide, skålformede, men duftløse (inodorus = uden duft).
Philadelphus lemoinei omfatter en del værdifulde krydsninger og sorter, som er særlig egnede til småhaver. De har alle en ret lav og tæt vækst og blomstrer i juni-juli.
Philadelphus microphyllus bliver sjældent mere end 1,5 m høj. Den har fint forgrenede kviste og små blade. Blomsterne er rent hvide og har en pragtfuld duft. Den kan anvendes til fritstående, uklippede hække og er den eneste art, der kan plantes som solitærbusk.
Philadelphus pubescens er en kraftig art med indtil 5 m høje grene. Meget rigtblomstrende, men uden duft.
Philadelphus purpureo-maculatus bliver 1,5 m høj og har svage, tynde grene. Blomsterne er skiveformede og hvide med en purpurrød plet ved basis af hvert af kronbladene. Blomstring i juni-juli; fin duft.
Philadelphus tomentosus er en 2-3 m høj busk, der ligner Philadelphus coronarius. Kronen er korsformet med cremehvide kronblade og stærk duft. Blomstrer i juni.
Blomsterne hos uægte jasmin 'Beauclerc' har kun ubetydelig duft.
Sorter: Inden for de forskellige arter er der opstået en lang række sorter; men der findes også artshybrider (krydsninger), hvis ophav er vanskeligt at konstatere. De bedste havesorter er følgende:
'Avalanche, 2 m høj med opret vækst, korsformet krone og fin duft. Rigtblomstrende.
'Beauclerc', 1,5 m høj, kraftig vækst. Hvide, halvfyldte blomster med rødlig basis. Duften ubetydelig.
'Belle Etoile', måske den bedste sort til mindre haver. Tæt vækst, kun 1,5 m høj, Blomsterne er klokkeformede, hvide med en purpurfarvet plet ved basis af kronbladene. Svag duft.
'Bouquet Blanc' bliver 2 m høj. Blomsterne er tæt fyldte, sidder 7-9 sammen, er mælkehvide og udvikles i stor mængde. Middelstærk duft.
'Enchantement' er en opret busk med lange, tæthårede skud. Sen blomstring med smukke, tætfyldte blomster med let duft.
'Etoile Rose' er en opret, men ganske lav busk på højst 80 cm med store, klokkeformede blomster, som ved basis er karminrosa, men blegere ud mod kronbladenes spidser. Behagelig duft.
'Girandole' har en uskøn, riset vækst, med mange blomster allerede på unge buske. Blomsterne er mælkehvide og fyldte. Middelstærk duft.
'Manteau Hermine' bliver kun l m høj. Væksten er tæt og rund, blomsterne mere eller mindre fyldte, rent hvide, men med rødt skær på knoppernes yderside. Ingen duft.
'Mont Blanc' er en kendt sort, der bliver 1 m høj. Den er ualmindelig rigtblomstrende med rent hvide, korsformede blomster, der har en næsten bedøvende duft.
'Norma' er meget rigtblomstrende med enkle eller halvfyldte, hvide blomster med svag duft.
'Virginal' er kraftigvoksende med fyldte, rent hvide blomster med kraftig duft.
'Voie Lactee' har en kraftig vækst med oprette, i spidsen overhængende grene. Blomsterne er mælkehvide, fladt skålformede og med svag duft.