Kokospalmen vokser vildt overalt i tropernes kyst bælter og dyrkes mange steder i plantager nær kysten. Den danner et højt, slankt træ, som øverst har en »krone« af fjerdelte blade, som bliver indtil 6 m lange og ca. 1,5 m brede. Stammen er hos vildtvoksende træer som regel noget svajet, men i plantagerne er den ofte lige. Blomstringen begynder, når palmen er ca. 7 år gammel, og den blomstrer hele året rundt; blomsterne sidder i klaser ved bladfæsterne. Frugten er en stenfrugt, som i moden tilstand kan veje op til 2,5 kg; en god kokospalme kan give 300- 450 frugter på et år. Frugterne plukkes ved, at man klatrer op til kronen, hvor de modne kokosnødder skæres af. Anvendelse: Kokospalmen er en af verdens nyttigste planter; der er næppe den del af træet, som ikke anvendes. Tømmer fra kokospalmer er let, smidigt og stærkt og har den i troperne meget store fordel, at det ikke ødelægges af termitter; det er derfor yderst velegnet som hustømmer. Bladene bruges til tagdækning og måtter. Blomsterne yder en meget rig nektar, som lokale biavlere får en fortrinlig honning af. Palmesaft samles i flasker eller skåle, lavet af kokosnødder; den kan drikkes ubehandlet, men oftest fremstilles der gæret palmevin af den.
Kokosnødderne er egentlig stenfrugter, som sidder i store klaser lige under bladkronen på kokospalmen.
Når en ung kokospalme har dannet den første top af rigtige blade, kan man skære vækstpunktet ud; det kaldes palmekål og er en skattet spise. Men palmen dør, idet den ikke kan danne sideskud til erstatning for det tabte topskud.
De unge frugters frugt kød er blødt og saftigt, og skallen på »nødden« er blød. Inden for skallen findes en geleagtig, velsmagende masse. Når frugten modner, bliver frugtkødet trævlet, luftfyldt og vandskyende; derved kan kokosnødderne holde sig flydende i havet i meget lang tid, til de strander på en kyst og kan slå rod.
Fibrene, også kaldt skægget, anvendes til måttefletning. kokosløbere og koste; de er også udmærkede som voksested for epifytiske orkideer. Den modne kerne, nødden, har yderst en meget hård skal med tre »øjne« i den ene ende. Når nødden spirer, sker det gennem det ene af disse øjne, mens de to andre forbliver lukkede.
Inden for skallen findes et lag, som er fast, hvidt og sprødt, og inden for dette igen en vandklar væske, kokosmælken. Kokosmælken omdannes efterhånden
til kokoskage. Denne indeholder ca. 35% fedt og lidt kulhydrat. Den tørrede kage kaldes kopra; den indeholder ca. 65% fedt og er et af de vigtigste råstoffer til margarineproduktionen samt til fremstillingen af palmin, sæbe og lys. Tørret og findelt forhandles kopra under navnet kokosmel. Kokosmælken er fattig på fedt, men rig på kulhydrater og æggehvidestoffer; den er en meget læskende drik. De hårde skaller bruges til skåle og drikkekar og mange andre nyttegenstande samt til smykker.
Stuekultur: Kokospalmer ses af og til som potteplanter i store spande. De kræver megen plads, en temperatur på ikke under 16°C, lys og en ret høj fugtighed. Passes de godt, vil de hurtigt blive for store til almindelige stuer.
Formering: Kokospalmer formeres ved, at frøet med skægget lægges halvt ned i fugtig tørvestrøelse eller mos. De lægges med »kølen« opad. Frøet skal have 20--25°C for at spire, og det kan tage måneder, før man ser noget resultat. Kimbladene er lancetformede og sidder på lange stilke. Efter spiringen pottes planten med nødden over i en stor spand eller balje i en humusrig, sandblandet jord. Når de rigtige blade er dannet, kan man fjerne nødden, og er man heldig, kan man inde i den finde en lille hård klump ved et af de »blinde« øjne. Klumpen er som regel helt kugleformet og bruges som perle; det er vanskeligt at se forskel på ægte perler og kokosperler.
Dværgformer: Der findes bl.a. på Fijiøerne en dværgform, som giver frugt allerede ved 4 års alderen. Frugtsætningen begynder, når stammen ikke er mere end ca. 60 cm høj.
Palmer i stuen
Varme: |
Aldrig under 18°C. |
Vand: |
Rigeligt om sommeren, moderat om vinteren. |
Luft: |
Fugtig med overbrusninger. |
Lys: |
Halvskygge, ikke direkte sol. |
Jord: |
Enhedsjord. |
Gødning: |
2 g pr. l vand, men kun i sommertiden og kun efter forudgående vanding. |