Kokaplanten er en lille stedsegrøn busk, som vokser vildt i Andesbjergene i Bolivia, Peru og Chile.
Bladene er lancetformede, 4-8 cm lange og stedsegrønne. Blomsterne fremkommer i fåtallige stande i bladhjørnerne; farven er hvidlig til grønlig. Kokaplanten formeres enten ved frø eller ved stiklinger. Den dyrkes nu også i Afrika, på Sri Lanka, Taiwan og i Indokina. Den findes af og til i botaniske haver, men har ingen interesse som stueplante.
Anvendelse: Kokaplantens blade indeholder alkaloidet kokain. I små portioner virker kokain stærkt stimulerende. Indianerne i Andes samlede, allerede før spanierne kom til landet, bladene af kokaplanten, når disse var så gamle, at de brækkede ved bøjning. Bladene blev tørret i solen og senere rullet til en lille kugle med lidt kalk. Inkaerne angav ofte afstande mellem forskellige steder ved at anføre, hvor mange sådanne små kugler de skulle tygge for at kunne tilbagelægge distancen. Kokain hører til de farlige »hårde stoffer«, som giver tilvænning, der er vanskelig at ophæve igen.
Kokainen udvindes af bladene ved kogning eller destillation. Ved inddampning fås et krystallinsk hvidt stof, som i narkotika kredse handles under navnet »sne«. I bestræbelserne på at forhindre misbrug og kun producere kokain til medicinsk brug har man forsøgt at begrænse dyrkningen af kokaplanter til nogle ret få, autoriserede plantager; der menes dog at være ikke så få ulovlige plantninger, hovedsagelig i vanskeligt tilgængelige egne, idet udbuddet af illegal kokain er stigende. Afkog af de blade, hvoraf kokainen er udtrukket, bruges sammen med koffein fra kolatræet (se denne artikel) og andre stoffer til fremstilling af coladrikke.