Logo

President de Sèze

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hovednuancerne mørk karminrosa og sølvagtig rosa violet skifter til purpur og magenta. Somme tider blegere, som­me tider dybere i tonen, afhængigt af lysforholdene og vejret

Hovednuancerne mørk karminrosa og sølvagtig rosa violet skifter til purpur og magenta. Somme tider blegere, som­me tider dybere i tonen, afhængigt af lysforholdene og vejret. Samme fascine­rende farvespil som hos 'Jenny Duval'.

 

Afstamning: Ukendt. Det siges, at ro­sen blev udbredt, efter at Graham Stuart Thomas havde skaffet den fra en planteskole i New Jersey.

 

Blomster: Store, tætfyldte. Den velfor­mede knop er nærmest violet, inden den begynder at folde sig ud.

 

Løv: Matgrønt med grov struktur.

 

Vækst: Kraftig.

 

Duft: Fin.

 

Sæson: Blomstrer en gang, juni-juli.

 

Tips: For den, der vil undersøge lighe­den (forskellen) mellem 'President de Sèze' og 'Jenny Duval', er der kun en ting at gøre: anskaffe dem begge og studere dem. Jeg har fundet blomster­ne stort set ens (muligvis har 'Jenny Duval' lidt flere, men ikke så hårdt pakkede kronblade), mens buskene har været forskellige. En af mine rosenvenner mener, at 'President de Sèze' har en mere mandlig vækst ­højere, kraftigere, mere opret - mens 'Jenny Duval' er mere kvindelig i sin fremtoning - mere rund busk med blødere og flere grene - men det kan sikkert variere.

--

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,6 (10 stemmer)
Siden er blevet set 2.713 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her