Hjemmehørende i 1500-1800 m højde i bjerge i Oregon og Californien, hvor den bliver op til 65 m høj. Dyrket i botaniske samlinger og parker, hvor den udvikler sig til et smukt, tætkronet, symmetrisk træ; i England nu op mod 40 m høj. I Danmark endnu sjælden og i ret små eksemplarer; også plantet enkelte steder i plantager til pyntegrønt.
Nålene krummer opad-fremad.
Blomster.
De få, men store, tøndeformede, op til 20 cm lange kogler, er gulgrønne eller purpur før modning.
Barken er grå og korkagtig, på gamle træer i hjemlandet rød.