Hjemmehørende i det østlige Nordamerika, hvor den kan blive op til 20-25 m høj. Dyrket i botaniske samlinger, sjældent i haver; også i Danmark. Indeholder en aromatisk olie, som lugter kraftigt, når man kradser i barken på en kvist.
Bladene har små totter hår i nervevinklerne på undersiden.
Blomstring i maj med 5-7,5 cm lange hanrakler og 0,8 cm lange hunrakler.
Ved modning i september-oktober er raklerne oprette, ustilkede, 2,5 cm lange og 1,2 cm brede.
Barken er næsten sort og får på større træer sprækker, men løsner sig ikke i strimler.