En meget smuk, tofarvet rose med lav vækst. Den bliver sjældent mere end 60 cm høj. Bladene er mørkegrønne, blanke og læderagtige, men alligevel meget modtagelige for meldug, især på en indelukket vokseplads. Blomsten er stor, fyldt og næsten kugleformet. Kronbladenes overside er skarlagenrød, undersiden gul. Duften er stærk og fin. God til snitblomst.
Forældresorterne er 'Peace' x 'j. B. Meilland'. F. Meilland i Frankrig har forædlet sorten i 1951.