Vinterglans er en af havens allerbedste skyggeplanter på sur, kalkfattig jord. Den har en rig forgrening af rhizomer (rodstængler), hvorfra der skyder en mængde skud op, 20-40 cm høje og tæt besat med glinsende mørkegrønne blade i tætte kranse. Blomsterne er som hos dens nære slægtning buksbom uden større pragt; man lægger mest mærke til hanblomsterne med de grønne blosterblade og tykke, gule støvdragere (Pachysandra = med tykke støvdragere). Blomstringen sker i det tidlige forår, allerede i marts eller april.
Vækstkrav: Vinterglans er en typisk surbundsplante; i kalkholdig jord trives den ikke særlig godt, og de ellers så friskgrønne blade bliver gule og kedelige. Før plantningen skal man blande rigelig med spagnum i jorden, og der skal kun gødes med surt reagerende gødninger som svovlsur kali og svovlsur ammoniak. Planten kan tåle nogen sol, men trives bedst i dyb skygge og er en glimrende bundplante under rododendron og andre surbundsplanter.
Pleje: Vinterglans er nem at formere ved deling af gamle planter eller ved stikning af topskud eller rodskud; rodskuddene skal altid anbringes vandret lige under jordoverfladen. Plantning og omplantning kan ske i april-maj eller i september. Der skal vandes i tørre perioder, og det er gavnligt med en grundig vanding sent om efteråret for at undgå for stort vandtab fra de vintergrønne blade i den kolde årstid. Den kræver hverken opbinding, nedskæring eller vinterdækning.
Vinterglans (Pachysandra terminalis) er den ideelle bundplante i sur jord og fuld skygge.
Naboer: Vinterglans plantes i den skyggefulde del af havens »skovbund« sammen med bispehue, guldnælde, hasselurt, lærkespore og vintergrøn.