Blåtop er et tuedannende græs, som bl.a. vokser her i landet. Det findes på magre, sure jorder, heder, moser og fugtig morbund, ofte på steder, hvor der er meget fugtigt om vinteren og tørt om sommeren.
Blåtop vokser vildt hos os, men kan - rigtigt placeret - være yderst dekorativ i haven. Bladene er lange og smalle med en lille hårkrans ved bladfæstet.
De mellem 50 og lange strå har et par knæ helt nede ved grunden, mens resten af strået er uden led. Strået ender i en mørkt blålig eller violet top. Inden blomstringen er akset tæt, men under blomstringen bliver toppen mere spredt. Støvknapperne er mørkt violette, og støvfangene er blårøde. Strå og blade visner om vinteren. Den nederste del af stråene overvintrer som opsvulmede, næringsfyldte stabbe, som sørger for starten af næste års skud. De nederste dele kan blive siddende i flere år som stive, stikkende tappe, men kan fjernes ved varsom brug af en rive.
Blåtop anvendes under større forhold som bundplante mellem lette buske og træer, men i øvrigt solitært på stenbede eller terrasser. Den er nøjsom og trives såvel i sol som i halvskygge.
Selvom blåtop i naturen især findes på magre, ugødede jorder under de dårligste dræningsforhold, lønner det sig at give den både gødning og vand. De lange knæløse strå blev tidligere brugt som piberensere, og de længste strå kunne klare rensningen af selv de lange piber.
Af blåtop dyrkes især to sorter, den blågrønne 'Moorhexe' og den brogetbladede 'Variegata'. Begge typer formeres let ved deling.