Hjertegræs kaldes også bævregræs p.gr. af de letbevægelige småaks, der
hænger på tynde stilke og derfor bevæger sig ved den mindste vind. Det er en af vore smukkeste græsslægter, af hvilken en art er vildtvoksende her i landet, mens to andre dyrkes som prydgræs. Planten er tueformet; fra tuen skyder de 20- høje toppe op. Disse er brede og sammensat af hængende, mangeblomstrede, hjerteformede småaks.
Hjertegræs (Briza) er smukke enårige eller flerårige prydgræsser.
Stor hjertegræs (Briza maxima) er enårig.
Vækstkrav: Planten trives i enhver havejord, der dog ikke må være sur, men hellere kalkholdig. Frøet sås i april-maj på blivestedet, og småplanterne tyndes ud til 20-'s afstand. Almindelig hjertegræs kan også formeres ved deling.
Anvendelse: Især anvendelig til tørrede eller friske buketter. De tørrede
græsser holder sig godt i flere år. Alle tre arter kan anvendes som et smukt indslag i havens blomstereng.
Arter:
Almindelig hjertegræs (Briza media) er flerårig og vildtvoksende overalt i Danmark på kalkholdig jord. Den kan findes i såvel fugtige enge som på tørre bakker. Planten bliver indtil høj og har en løst pyramideformet blomsterstand, der bliver indtil lang.
Dværg-hjertegræs (Briza minor) er vildtvoksende i Ungarn og Sydeuropa. Planten er enårig og bliver 25- høj med fine, lette småaks.
Stor hjertegræs (Briza maxima) er vildtvoksende i Sydeuropa. Planten er enårig, bliver indtil høj og har op til 10 småaks på stænglen.