Hirse har været kendt og dyrket allerede 2700 år før vor tidsregning i Kina. Fra Asien blev planten ført vestpå, og der er fundet rester af den i Schweiz fra yngre stenalder eller 2000 år før vor tidsregning. I dag er hirse de fleste steder fortrængt af andre kornarter, men hirsemel og -gryn anvendes dog stadig i Afrika og en del østlige lande til brød og grød. Navnet hirse bruges for mange andre slægter inden for græsfamilien; f.eks. kaldes Pennisetum perlehirse, Digitaria blodhirse og Setaria kolbehirse.
Hirse (Panicum miliaceum) er en gammel kulturplante, der stadig dyrkes i troperne.
Pleje: De enårige arter formeres ved frø, der sås i april på blivestedet og udtyndes til 's afstand. Stauden formeres enten ved frø eller ved deling af planten i det tidlige forår.
Arter:
Almindelig hirse (Panicum miliaceum) anses stadig for en vigtig kornart i troperne. Planten er enårig, har brede blade og en indtil høj ensidig nikkende top med tynde smågrene. Oprindelsen er uvis.
Hårfin hirse (Panicum capillare) er enårig, ca. høj, med friskgrønne blade og en stor, dekorativ, rigt forgrenet top. Anvendes i buketter og afskæres inden modning for tørring.
Panicum virgatum er en staude fra Nordamerika. Planten bliver omkring høj og har en åben top med mange brune småaks.