Plantenavnet hejre er beslægtet med det norske ord hagr = hestehår og hentyder til de lange, børsteagtige stakke på avnerne. Hejre-arterne er en- eller flerårige græsser, af hvilke nogle er vildtvoksende i Danmark; andre anvendes som prydgræs. Det er såkaldte topgræsser med mangeblomstrede småaks på lange topgrene. De ligner til forveksling blomsterne hos svingelslægten, men kendes fra denne ved at have bladskeder med sammenvoksede rande, mens svingel har åbne bladskeder.
Vækstkrav: Som de fleste græsarter stiller hejre ikke større fordringer til klima og jordbund, men trives i både sol og halvskygge og på de fleste jordtyper. De bryder sig dog ikke om alt for fugtig jord.
Formering: Hejre formeres ved frøudsæd efter frømodning eller om foråret. De flerårige typer formeres ved deling af ældre planter.
Anvendelse: I haven anvendes hejre især i snitbedet. Blomsterstandene kan indgå i sommerbuketter og de tørrede blomsterstande i buketter og dekorationer med evighedsblomster.
Prydgræsser til afskæring og tørring sås i snitbedet tidligt forår i let, veldrænet, ikke for næringsrig jord i fuld sol. Frøstængler til tørring høstes, før frøene modner. Stråene bindes i buketter og hænges med toppen nedad på et skyggefuldt sted i træk.
Aksene af hejre (Bromus) er meget dekorative i tørret stand.
Arter:
Agerhejre (Bromus arvensis) er et grågrønt, enårigt græs med 30-100 cm høje strå. Den topformede blomsterstand har tynde sidegrene med mange småaks. Arten stammer fra stepperne i Ukraine og Asien og findes af og til som markukrudt her i landet.
Gold hejre (Bromus sterilis) er enårig med 25-70 cm høje strå. Trods navnet danner planten spiredygtigt frø; ordet gold hentyder blot til, at frøene er hårde, tynde og uanvendelige som foderkorn. Gold hejre findes især langs veje og jernbaner og trives kun på åbne arealer, hvor den ikke kvæles af kraftigere, flerårige græsser. Småaksene er smukt violette.
Opret hejre (Bromus erectus) er flerårig med oprette, indtil 120 cm høje strå. I Mellemeuropa er opret hejre karakterplante på græsklædte, kalkrige bakker; i Danmark findes den mange steder på strandklinter og bakkeskrænter.
Rughejre (Bromus secalinus) er enårig med indtil meterhøje strå. Småaksene er gulgrønne under blomstringen. Ved frugtmodningen rulles avnerne ind omkring kornene, og når toppen bevæges af vinden, frembringerde modne småaks en mærkelig raslende iyd. Rughejre var tidligere et almindeligt ukrudt i rugmarker, men er efter indførelse af moderne dyrkningsmetoder næsten helt udryddet. Smuk til afskæring og tørring.
Sildig skovhejre (Bromus ramosus) er et flerårigt skov græs , hvis 50-200 cm høje strå vokser i tætte tuer. Toppen er indtil 30 cm lang og har udstående, nikkende grene med mange småaks. Den findes især på næringsrig muldbund i bøgeskove. Den kan derfor anbefales til anvendelse i skovbunden i en naturhave eller landbohave. Fortrinligt snitgræs.
Sitregræs (Bromus briziformis) er en enårig hejre-art, som kan minde om hjertegræs (Briza media). Den bliver 50 cm høj med slanke strå og linjeformede blade. Velegnet i skovbunden, i større busketter og i snitbedet.
Hejre kan også være en fugl eller et nedladende ord om en bestemmende dame (i ældre tider fx en skolefrøken/læreinde).