Ris er et enårigt, tueformet græs med flere aksbærende strå. Kernerne har i årtusinder været hovednæringsmidlet for befolkningerne i Sydøstasien, hvorfra planten er blevet udbredt til alle tropiske og subtropiske egne, bare der er fugtigt nok.
Sumpris dyrkes på overrislede marker i troperne.
Der er to typer ris, sumpris, som dyrkes, hvor der kan overrisles, og oplandsris, som dyrkes på det tørre land i regntiden. Hvor overrisling er mulig, kan der ofte høstes tre afgrøder på et år.
Stråene er meget stive og kan tåle de stærke tropiske regnskyl, hvilket andre kornsorter som f.eks. hvede ikke kan. Sumpris sås på bede, som oversvømmes under spiringen; når marken står under ca. 15 cm vand, plantes risen ud. Der skal være lidt bevægelse i vandet, da risen ellers ikke får ilt nok til rødderne. Ved modningstid tørlægges marken, så at kornet kan høstes.
I østens bjergegne dyrkes ris ofte på imponerende terrasser, opbygget af bønderne gennem mange århundreder.
Oplandsris sås i begyndelsen af regntiden med maskine, og høsten sker også maskinelt. Den giver som regel kun en afgrøde om året.
Frøene omsluttes tæt af de to inderste avner, som ikke kan skilles fra frøskallen; men det er nødvendigt at fjerne dem, da de ikke kan spises. Poleres frøet, får man risengryn, som er helt hvide, men til gengæld kun indeholder stivelse. Vigtige næringsstoffer som B-vitamin og nogle æggehvidestoffer går tabt ved poleringen, da disse stoffer kun findes lige under frøskallen. Nu kan risene poleres, så at de vigtige næringsstoffer bevares; men risene bliver da brune. Rismel indeholder så lidt protein, at melet ikke kan bruges til bagning; det bruges til stivelse og pudder. Halmen er meget hård og rig på kisel og anvendes til fremstilling af papir, især cigaretpapir og papir til finere bogtryk.
Vækstkrav: Risen kan hos os dyrkes i koldhus; men ønsker man at høste sæden, må man ty til varmhus. Da ris har vindbestøvning, er det svært at få blomsterne bestøvet i hus
.