Rapgræs er en- eller flerårige topgræsser med flerblomstrede småaks. Når frøkornene er ved at modne, løsnes de fra hinanden ved, at småaksenes midterakse går i stykker. Et lille stykke af midteraksen bliver siddende på hvert korn, som let kommer til at hænge fast i pelsen på forbipasserende dyr, der derved er med til at sprede frøene.
Vækstkrav: Rapgræs trives på næsten enhver jordtype, men dog bedst på en porøs sandmuld. Mange arter trives i fuld sol, andre bedre i halvskygge eller skygge.
Anvendelse: Flere typer af rapgræs indgår i en række plænegræsblandinger, mens andre kan bruges som prydgræs i bede, stenpartier og tørmure. De enårige typer sås om foråret, mens de flerårige kan formeres ved deling af ældre planter forår eller eftersommer.
Arter:
Almindelig rapgræs (Poa trivialis) hører hjemme på fugtig jord, hvor det vokser i løse tuer med 30-90 cm høje strå. Her i landet findes det i enge, langs grøfter og i skovsumpe. Det er velegnet som foder græs og sås ofte på fugtige, dyrkede enge.
Engrapgræs (Poa pratensis) er et blågrønt, flerårigt græs med vandrette jordstængler og lange udløbere. Det stiller ikke store krav til jordbunden og findes både på let fugtige enge og på tørre bakker og skråninger. Flere racer af denne art sætter frø uden forudgående befrugtning, og det høstede frø vil da have samme arvelige egenskaber bevaret fra generation til generation. Til foderbrug importerede man tidligere engrapgræs fra Amerika under navnet »Kentucky Bluegrass«. Herhjemme dyrkes nu betydelige mængder af engrapgræs til brug på arealer med stort slid såsom boldbaner, legepladser og vejkanter. Engrapgræs er velegnet til skæring af græstørv.
Enårig rapgræs (Poa annua) er måske det mest velkendte ukrudtsgræs i vore haver. Kun frosten sætter en stopper for dets vækst; ellers kan det gro, blomstre og sætte frø hele året. Planten er kun 5-20 cm høj.
Lundrapgræs (Poa nemoralis) er et flerårigt tuegræs med korte udløbere. Man ser det ofte i udkanten af skove, hvor det visne løv er fjernet af blæsten og jorden udtørrer. Det tåler ikke dryp fra træerne, og det er derfor en misforståelse at anvende det som »skyggegræs« i klippede plæner under havens store træer.