Tagrør er et flerårigt sumpgræs med en krybende, rigt forgrenet jordstængel og 1,5-3 m høje strå. Bladene har en 40-50 cm lang og indtil 3 cm bred bladplade. En egentlig skedehinde mangler, men i stedet findes en særlig hårkrans. Bladene er oftest ensidigt vendt p.gr. af vinden.
Blomstertoppen er stor og rigtblomstret, 15-40 cm lang, med mørkviolette, 6-9 mm lange småaks. De nederste blomster i toppen er hanlige, mens de øvrige er tvekønnede, ved grunden beklædt med lange silkehår.
Tagrør (Phragmites australis) vokser langs bredden af næringsrige ferske vande eller ved brakvand. Et særligt fugle- og dyreliv er knyttet til rørskoven.
Vækstkrav: Tagrør er den største vildtvoksende græsart i Danmark. Den vokser i tætte bestande ved bredden af ferske vande eller ved strandenge i brakvand, hvor den udgør den egentlige rørsump, oftest udstrakt over store arealer. Den trives bedst ved en vanddybde på 0,5-1,5 m, men kan undertiden ses som mark ukrudt på enge, der kun lejlighedsvis står under vand eller hvor grundvandstanden er høj. Om vinteren kaster planten sine blade og dør ned til grunden; kun de visne, stive strå bliver stående.
Anvendelse: Stråene finder udstrakt anvendelse inden for især gamle, traditionelle håndværksfag, bl.a. til tækning af stråtage. Høsten foregår oftest maskinelt om vinteren, når isen er tyk nok.
Pleje: I private småsøer skal man sørge for at opgrave og udtynde rodnettet for at hindre en for kraftig tilgroning, mens man i naturen direkte må vedligeholde rørsumpen for at bevare dens karakter. Rørsumpen spiller en betydende rolle ved søernes tilgroning, idet den efter en årrække, når hav- eller søbunden er hævet, afløses af stargræsser, el (Alnus) og pilekrat.
Ifølge de nye fredningsbestemmelser må høst af tagrør kun foretages i tiden 1. november-29. februar; uden for denne periode må høst kun foretages efter skriftlig tilladelse fra Fredningsstyrelsen. Desuden henstiller myndighederne, at man efterlader en uhøstet bræmme på 10-15 m ud mod åbent vand, at man efterlader 10-20% af rørskoven uhøstet og at man kun høster hvert 2. eller 3. år. På denne måde håber man at bevare fuglelivet i rørskovene.
