Ses midt til sidst på foråret.
Padderokker, der er fjernt beslægtet med bregner, har hverken blade eller blomster. De mærkelige skud, der ligner grantræer, kommer efter de kortlivede brunlige fertile skud med sporebærende kegler i spidsen.
Vækstform:
Den trives i marker og levende hegn, på ubebyggede grunde og i haver - og på alle former for jord. Nye planter vokser op fra de små rodknolde eller fra et stykke af de dybt voksende og meget livskraftige jordstængler. Ved et eksperiment producerede et stykke j ordstængel på 10 cm 64 meter ny jordstængel i løbet af et år.
Hvad man kan gøre:
Denne plante er svær at kontrollere, da jordstænglerne ligger for dybt til, at man kan grave dem op. En ukrudtshæmmende membran er effektiv, men det kan tage tre-fire år. Man kan svække den, men ikke dræbe den ved regelmæssig lugning. Agerpadderok er hverken høj eller skyggetålende, så den kan afgrænses, men ikke udryddes af en tæt beplantning af høje flerårige eller buske.
Vidste du det?
Skuddene indeholder store mængder kisel. Det får dem til at føles som sandpapir. Engang blev de brugt til at skure gryder med. Stængler, der koges i vand, er efter sigende et effektivt svampedræbende middel.
De fertile skud kommer først.