Agersennep er karakterplante for kalkrig jord og vokser bedst til på god, velgødet lermuld. Frøet kan bevare spireevnen i jorden i en lang årrække. I haver optræder agersennep især, når ny jord tages ind til dyrkning, så nye, frøholdige jordlag kommer frem til overfladen. I nybyggede områder med enfamilieshuse tilføres ofte muldjord i form af tidligere markjord. Her er det derfor ikke noget særsyn, at agersennep (og dens nære slægtninge agerkål og kiddike) optræder i store mængder og viser deres gule blomsterpragt. Det kan være vanskeligt at skelne de nævnte tre gule ukrudtsplanter fra hinanden, som ofte i flæng går under navnet »agerkål«.
AGERSENNEP er énårig. Stængel og blade er besat med stive hår. Bladene er uregelmæssigt fligede og ru. Bægerbladene er under blomstringen vandret udspærrede. Kronbladene gule. Frugten er en skulpe, som ved modning åbnes på langs med to klapper. Agersennep gror på kalkrig jord.
AGERKÅL (Brassica campestris) er ligeledes enårig. Stænglen er glat. De nederste blade er grågrønne og lyreformede, de øverste blåduggede og hjerteformede. Bægerbladene er under blomstringen noget udspærrede. Kronbladene er kraftigt gule. Frugten ligner skulpen hos agersennep. Agerkål træffes på alle jordtyper.
KIDDIKE (Raphanus raphanistrum) er enårig med stivhårede stængler og blade. Under blomstringen er bægerbladene trykket ind mod blomsten. Kronbladene er lysegule. Under nedvisningen bliver de hvidlige, ofte med lilla årer. Skulpen er perlesnorformet. Kiddike vokser på tør, sandet og kalktrængende jord.
Alle tre ukrudtsarter er følsomme over for hormonmidler. Håndlugning er i øvrigt en nem og effektiv måde at fjerne alle typer »agerkål« på.
--