Det fornemme danske navn hentyder til plantens udmærkede medicinske egenskaber. Blandt ærenpris findes en lang række smukke haveplanter, som let kendes på de fire, i regelen blå kronblade og de to tydelige, hvide støvknapper. I vores vilde flora findes også en række ærenpris, hvoraf nogle stykker optræder som ukrudt i marker og haver.
DEN FLERFARVEDE ÆRENPRIS er enårig. Blomsterne er blegt blå eller lyserøde. Dog er det nederste kronblad hvidt. Den blomstrer i to perioder, første gang i april-maj og anden gang i august-september. Som ukrudt findes den især i urtebede og staudebede, hvor den let kan fjernes ved håndlugning.
VEDBENDBLADET ÆRENPRIS (Veronica hederaefolia) har næsten krybende stængler, nyre formede blade og langstilkede, uanselige, lilla blomster i april-maj. Samme voksesteder som den flerfarvede ærenpris.
GLAT ÆRENPRIS (Veronica serpyllifolia) er i modsætning til de foregående flerårig. Stænglerne er glatte og rodslående. Bladene er ovale, og blomsterne sidder i klaser i spidsen af stænglerne. Blomsterfarven er hvid med mørkeblå årer. Blomstring fra maj til juli. Udryddes ved hakning eller lugning.
PLÆNEÆRENPRIS (Veronica filiformis) er indført som prydplante i haverne, men er ikke desto mindre blevet et meget besværligt ukrudt i mange haver, ikke mindst i græsplæner, hvor dens fine, stærkt forgrenede stængler har let ved at kvæle græsset. Dens blomster er smukt lyseblå, og synet af en »græsplæne«, fyldt med disse blomstrende ærenpris, minder mest af alt om en klar sø, som spejler himlens blå.
Små pletter af ærenpris i græsset kan luges væk. Større partier udryddes ved sprøjtning med 5% blåsten eller 10% jernvitriol. En tid efter sprøjtningen gentages denne, og følgende forår kan der sås græs på de bare pletter.
--