Logo

Fuglegræs - Stellaria media

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fuglegræs - Stellaria media

Fuglegræs hører til de livskraftige ukrudtsarter, som vokser og blomstrer hele året rundt. På god muldjord med rigelig fugtighed kan den hurtigt bre­de sig til et tæt tæppe, som helt dækker jorden. I gamle dage samlede man de skøre og saftige skud og anvendte dem til foder for høns og stuefugle (fuglegræs!).

Fuglegræs er egentlig enårig, men den kan optræde som flerårig, fordi de nedliggende stængler let slår rod, blot der er tilstrækkelig fugtighed til ste­de. Stænglerne er ensidigt hårede og runde, bladene ægformede, og blom­sterne er ganske små og hvide. Kronbladene er dybt kløvede, og der er 2 eller 3 grifler i hver blomst.

I øvrigt ligner den HØNSETARM særdeles meget.

Planterne bør luges bort, så snart de er store nok til at trækkes op. Man må især være opmærksom på deres vækst i efterårstiden og i vinterhalvåret, hvor man sjældent gør ret meget ud af lugearbejdet i haven. Efter milde vintre kan man ofte finde store bevoksninger af fuglegræs i køkkenhave og staudebed.

--

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 7.771 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
283628-09-2014 12:52:36 anja
kan man købe fuglegræs nogle steder? stellaria media.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her