Løvstikke kan godt vokse sommeren over i en stor potte eller kasse i en gårdhave eller på altanen. Krydderurter er spiselige planter med en speciel aroma og smag.
De krydderurter, der dyrkes og anvendes mest her i landet, er først og fremmest en- eller flerårige urter; kun få er træagtige. De fleste hører til to store familier, skærmblomstrede og læbeblomstrede; kun få er vildtvoksende hos os, mens de fleste hører hjemme i landene omkring Middelhavet og er sol- og varmeelskende. Skærmblomstrede: Planterne i denne familie indeholder æteriske olier. Hos mange af arterne findes disse olier både i rod, stængel og frugter. En del af familiens mange arter er giftplanter; men endnu flere er spiselige køkkenurter eller krydderurter, der har været anvendt siden oldtiden, også som lægeurter. Fra denne familie kan følgende krydderurter nævnes: dild, fennikel, kommen, koriander, kvan, kørvel, løvstikke, pastinak, persille, selleri og sødskærm.
Skærmplanterne er mest urter, ofte med en kraftig, toårig pælerod, hule stængler og spredte blade med mere eller mindre stor bladskede. Blomsterne sidder i skærme eller dobbeltskærme, tit med et flerbladet svøb under blomsterstanden; de er oversædige, tvekønnede, oftest små og regelmæssige. Frugten er en spaltefrugt med to nødagtige delfrugter, der ofte har ribber med sekretgange og -kanaler. Frøhviden indeholder olier.
Læbeblomstrede: I denne familie er planterne rige på flygtige olier, der findes i meget små overfladiske rum eller i de indre celler. P.gr. af de æteriske olier har mange af arterne gennem tiderne været anvendt som krydderi, i medicinen og som parfumeplanter. Fra familien kan følgende krydderplanter nævnes: basilikum, hjertensfryd, isop, merian, mynte, rosmarin, salvie, sar og timian.
De læbeblomstrede har firkantede stængler og modsatte blade, der undertiden er kransstillede. Blomsterne er oftest firtallige, undersædige og sidder i kvaste, svikler eller tætte kranse. Frugten er en spaltefrugt med nødagtige delfrugter.
Andre familier: Foruden de to ovenfor nævnte familier, hvortil de fleste krydderurter hører, kan nævnes de kurvblomstrede med krydderurterne ambra, esdragon, kamille og malurt. Til de korsblomstrede hører brøndkarse, karse, peberrod og sennep; til de rubladede hjulkrone, og endelig hører hvidløg og purløg til liljefamilien.
Planteformen: Ved dyrkning af de forskellige krydderurter kan det være nødvendigt at adskille disse i enårige, toårige, stauder og halvbuske. Enårige eller planter, der dyrkes som enårige, er anis, basilikum, brøndkarse, dild, fennikel, hjulkrone, kamille, karse, koriander, kryddermynte, kørvel, pastinak, persille, sar, selleri og sennep. Toårig er kommen.
Stauder er esdragon, hjertensfryd, hvidløg, løvstikke, kvan, merian, mynte, peberrod, purløg og sødskærm. Halvbuske er ambra, isop, malurt, rosmarin, salvie og timian.
Hjulkrones blå krone er dekorativ i en salatskål.
Fennikel smager godt både rå og kogt. Det er svært ved dyrkning herhjemme at få planterne til at danne lige så store »knolde « som de importerede, men de små smager lige så godt, og det grønne kan også anvendes til køkken brug.
Fennikel har en smukt gul blomsterstand, men når planten er kommet i blomst, er den uanvendelig i køkkenet og duer kun til pynt.
Se desuden artiklerne under de enkelte planters danske navne.