Radise, der hører hjemme i Asien, er ikke så gammel en kulturplante som ræddike. Planten er først omtalt i det 16. årh., men er i dag meget almindeligt dyrket og i handelen hele året, da den dyrkes både på friland og i væksthus. Radise er enårig og udvikler hurtigt en knold på kimstænglen og en del af roden. De stilkede blade er lyreformede med ret stive hår. Blomsterne er hvide eller svagt rosafarvede og er samlet i 60-80 cm høje, grenede stande. Frugten er en skulpe med 3-6 rundagtige, brunlige frø.
Blandt de mange radisesorter er de runde former meget populære. De er ligesom de øvrige typer rige på både A-, B- og C-vitamin.
Vækstkrav: Trives bedst på en sandmuldet, næringsrig jord, der er gødet med svovlsur ammoniak og mangan. De tidligst såede radiser fordrer en varm, solrig plads, mens de sorter, der sås om sommeren, vokser bedst på en let skyggefuld, ikke for tør plads.
Pleje: Frilandsradiser kan sås, så snart jorden er bekvem i marts-april. De tåler frost og sne til en vis grad, men er ømfindtlige over for sandfygning. Såningen kan fortsætte hver 14. dag indtil juli på friland. I koldhus sås i februar-marts og fra juli til september. Frøet bredsås og hakkes ned i jorden eller sås i rækker med 10-15 cm's afstand.
Sorter: Forsommerradise, der sås i marts-april, er længere om udviklingen end de radiser, der sås senere, f. eks. ved såning 22. marts ca. 60 dage og ved såning 30. april ca. 26 dage. Der findes mange radisesorter til såvel forsommer- som til højsommerbrug og til såning i kold- og varmhus. Anvendelsen står altid angivet på pakningerne. Sorterne varierer i form og farve fra runde, ovale, cylindriske til kegleformede, mørkerøde, skarlagenrøde med mere eller mindre hvid spids samt ensfarvede røde eller hvide. Radisens specielle smag skyldes et ringe sukkerindhold og et sennepsolieglykosid.
Se også artiklen Ræddike.
En højrød, rund radisesort.