Man skulle tro, det var rimeligt nemt at besvare spørgsmålet: 'Hvad er en frugt?'. Det er dog mere kompliceret, end man lige umiddelbart forestiller sig.
Vi har alle en nogenlunde forestilling af, hvad en frugt er. Æble, pære og banan er gode eksempler på, hvad vi forstår ved frugt. Men skal det defineres nærmere, så bliver det straks sværere.
I NUDANSK ORDBOG (Politiken) er frugt defineret som: Vækst, der vokser på en plante, og som indeholder et eller flere frø; er ofte saftige og smager sødt. Hvis dette er den korrekte definition, så er hverken citron eller kerneløs vindrue en frugt. Citron smager nemlig ikke sødt og en kerneløs vindrue har ikke et eller flere frø.
I bund og grund kan man opfatte frugt som resultatet af en formering det, der fører livet videre. Førhen sagde man ofte om en gravid kvinde, at hun var frugtsommelig. Ordet bruges stadig, men vi opfatter jo ikke ligefrem børn som nogle, der ligger til salg på frugthylderne. I denne definition passer ordet rodfrugter godt. Det er en benævnelse for bl.a. kartoffel, som de færreste vel har lyst til at komme i en frugtsalat. Man taler også om bælgfrugter (ærter og bønner). Her kunne vi godt acceptere søde ærter som frugt, mens sojabønner absolut ikke passer ind i vores opfattelse af frugt.
Botanisk set, så begrænses definitionen til: et frøhus, med de deri indeholdte frø. Den udvikles af frugtknuden, som igen er udviklet af et eller flere frugtblade. Her kan vi så straks sortere børn, lam, kalve og blæksprutteunger fra og rodfrugter! Men her er bl.a. tomat, peberfrugt og bælgfrugter stadig defineret som frugt skønt vi opfatter dem som grønsager.
I butikkerne slipper man let om ved problemet. Her fås alle produkterne i en samlet afdeling for frugt og grønt så er det op til os at afgøre hvad der er hvad.
Skal man derfor prøve at indkredse en definition af, hvad vi forstår ved spiselig frugt, så må det nogenlunde være:
Frugt er en vækst fra planter, der smager sødt og/eller syrligt og spises mest for nydelsens skyld. Det kan være som frisk frugt eller i bearbejdet form.
Man vil stadigvæk kunne passe en tomat ind i denne definition. At spise en tomat uden noget som helst til, er da en nydelse. Det viser, hvor svært det er at indkredse frugterne. Tomat og peberfrugt er eksempler på frugter, der kommer fra en-årige planter og af denne grund regnes som grønsager. Alle melonerne kommer fra en-årige planter og anses af fagfolk for at være grønsager. Men her siger logikken stop. En honningmelon må da være en frugt. Alle melonerne er da også medtaget selvom de altså er grønsager. Der er også medtaget nogle frugter, der ligger og svæver mellem frugt og grønt. Det er f.eks avocado, der ellers kan spises med salt, peber, hvidløg og hele molevitten. Oliven er en frugt selvom man skal holde sig fra at spise en frisk frugt. Brødfrugt er endda medtaget, selvom den slet ikke anvendes som en frugt. Der vil dog sikkert være mange brugere, som vil søge informationer om netop brødfrugt. Derfor er den medtaget.
Der har været spekulationer om at skelne mellem spisefrugt og grønsagsfrugt, men spørgsmålet er, om det nytter noget.
Til sidst skal nævnes, at nødder også hører i samme kategori som spisefrugt. Skønt de smager herligt, er de ikke medtaget.
En botaniker taler om forskellige frugttyper
En kapsel har et tørt frøhus med flere frø, der ved udtørring er opspringende
En nød har et hårdt frøhus med et eller få frø
En stenfrugt har et frøhus, der inderst er hårdt (stenceller) og har et eller få frø, men yderst er kødet eller trævlet.
Et bær har et kødet frøhus og ofte mange frø.
En kernefrugt er nærmest en mellemting mellem bær og stenfrugt. Her er der 2 lag i frøhuset. Det inderste (med frøene) er hårdt eller sejt, mens det yderste er kødet.
Denne inddeling er baseret på frugttyper fra vort klima. Her er der tale om en såkaldt enkeltfrugt, fordi frugten er udviklet fra ét frugtanlæg i blomsten. Hvis hvert frugtblad i blomsten udvikler sig til en frugt, taler man derimod om flerfoldsfrugt. Hver enkelt af disse frugter kaldes så en småfrugt. Hvis disse småfrugter 'smelter' (vokser) sammen og danner en samlet 'frugt', kaldes denne for en falsk frugt selvom den kan være en sand nydelse. Det er f.eks. tilfældet hos jordbær, hindbær og brombær. Her kan hver enkelt småfrugt i nogle tilfælde kun lige anes som en aftegning på ydersiden. Af de eksotiske frugter er annonerne (f.eks. cherimoya) fine eksempler på denne type af falsk frugt, der benævnes en flerfolds-samfrugt.
I nogle tilfælde er det ikke kun småfrugterne, der vokser sammen til én samlet 'frugt'. Hvis hele blomsterstanden smelter sammen til én samlet bærlignende frugt får man en anden type af falsk frugt kaldet en frugtstands-samfrugt. Her er frugterne fra morbærfamilien og ananas gode eksempler fra den eksotiske verden.
Nogle af de eksotiske frugter kan stadig være svære at passe ind i systemet. Citrusfrugterne (rudefamilien) benævnes f.eks. bær, selvom det ikke er det kødede frøhus (ifølge definitionen) vi spiser. Det er nemlig skrællen og det hvide lag (albedoen). Det er derimod de saftfyldte hår, vi kan lide. De vokser fra indersiden af frøhuset og ind mod midten. Frugterne fra perikonfamilien (f.eks. mangostan) benævnes også bær, selvom det vi spiser er en opsvulmet frøkappe. Også frugterne fra sæbetræfamilien (f.eks litchi og rambutan) har en sådan opsvulmet frøkappe. Disse frugter grupperes undertiden som nødder. Det skal dog nævnes, at denne frøkappe kan dannes på forskellige måder. Det har bl.a noget at gøre med, om blomsterbunden har medvirket i dannelsen af frøkappen. Frugtkødet kan også klæbe sig så meget til frøet, at det opfattes som en opsvulmet frøkappe. Her er vi dog inde på så videnskabeligt botaniske sider, at selv forfatteren i øjeblikket må stå af …
Hvad er en eksotisk frugt?
Når det er så svært at afgrænse, hvad en frugt er, så kan man vel håbe på, at det er lettere at definere eksotisk frugt. Men AK! det er endnu sværere.
I NUDANSK ORDBOG (Politiken) betyder eksotisk: 1. Som handler om eller stammer fra de varme, især tropiske lande. 2. Som er utraditionel eller fremmedartet. Begge definitioner indkredser fint det, vi opfatter som eksotisk. Man kunne endda tilføje en tredje definition: 3. Som stammer fra fjerntliggende egne.
Bananer fra Mellemamerika kan alle blive enige om, at de er eksotiske. Men hvad med bananer dyrket i drivhus på Island. Her er der hundekoldt om vinteren, men den varme undergrund leverer tilstrækkelig varme til 'eksotisk' dyrkning under glas.
Jordbær er så pæredansk som æbler. Betyder det så, at jordbær fra Costa Rica, Kenya og Thailand ikke er eksotiske? Nej, det er svært at afgrænse det eksotiske.
Argentina er da et fjerntliggende 'eksotisk' rejsemål. Herfra køber vi mange æbler. Er de eksotiske? En figen, fløjet hertil med fly fra Brasilien, den er eksotisk. Er en figen, plukket i haven i Køge det også?
Førhen talte man om sydfrugter og så eksotiske frugter. Ved sydfrugter forstår man mere appelsin, figen, daddel og fersken. Det er frugter, der stammer fra Middelhavsområdet. Eksotiske frugter er så mere frugter fra tropiske lande. Der findes dog flydende overgange mellem de to begreber. Det skyldes ganske enkelt det faktum, at der i nogle tropiske lande er bjerge, der når højder på 6-8 kilometer! Nogle såkaldt tropiske lande rummer i kraft af højderne alle klimazoner fra tropisk i lavlandet over subtropisk og tempereret i højderne og dalene til tundra på bjergtoppene.
Mennesket har så i århundreder flyttet rundt på disse nytteplanter. Derved er eksotiske afgrøder som kartoffel og tomat fra Andesbjergene gået hen og blevet ikke-eksotiske afgrøder i en dansk kolonihave.
I min (forfatterens) have i Hjørring vokser der bl.a. abrikos, fersken, kvæde, minikiwi og vindrue. Alligevel er disse frugter medtaget som eksotiske frugter. Det skyldes, at der ikke er tale om frugter, der normalt dyrkes i Nordeuropa med salg for øje. Det gør de til gengæld i varmere lande.
Denne definitionen på en eksotisk frugt er brugt: En frugt, der dyrkes under som regel varmere himmelstrøg.
Idéen er nemlig at vise den verden, som omgiver de frugter, vi kan støde på i butikkerne men som vi ikke bare lige kan gå ud på landet og studere. Mange af frugterne kan vi ikke købe endnu.
Der vil være brugere, der har været på rejserog stødt på eksotiske frugter, man ikke kan købe herhjemme. Deres nysgerrighed skal naturligvis også belønnes ellers ville titlen være forkert. Samtidig går udviklingen indenfor handelen med eksotisk frugt så stærkt, at en af de omtalte 'ukendte' frugter måske ligger på hylderne herhjemme i morgen.
Der findes dog mindst 3.000 arter af spiselig frugt bare i de tropiske lande og så dukker der undertiden nye op fra regnskovene. Derfor vil det være umuligt at dække alle arter. Samtidig krydser forskere nærtbeslægtede arter i håbet om at skabe nye velsmagende hybrider. Der foregår også et forædlingsarbejde med udvalgte arter. Derfor er det ligeledes umuligt at få alle morgendagens eksotiske frugter med.
Vi må derfor nøjes med at glæde os over, at der kommer så mange nye smagsoplevelser. Der er så de gode gamle kendinge samt nogle af de mere sandsynlige, man kan støde på under en rejse.
Muligvis burde sukkerrør og tamarind have haft en omtale. De er nævnt i flere værker om eksotisk frugt og nydes i stort omfang i den tropiske verden. Men sukkerrører slet ikke en frugt. Her er der tale om en saftfyldt, sød stængel af en topgræs. Tamarind har nogle velsmagende frø i en bælg uden nogen form for frugtkød. Det skal også nævnes, at kakao har et yderst velsmagende frugtkød rundt om frøene. Men frugten bruges udelukkende til produktion af kakao og chokolade. De er valgt fra, men kan vise hvor svært det er at definere, hvad eksotisk frugt er.
Barn spiser sukkerrør
Bælge af tamarind
Kakao - 2 halve frugter