Sydfrugter er en fællesbetegnelse for frugter, der dyrkes i tropiske, subtropiske og varmt tempererede egne, hvorfra de i mere eller mindre moden tilstand eksporteres bl.a. til Danmark. En del af disse frugtplanter kan vi herhjemme dyrke i varmhus eller varm vinterhave, bl.a. ananas, avocado, citrus, melontræ, mango og mangostan. I almindeligt drivhus eller kølig vinterhave kan man dyrke kiwi, figen og passionsblomst, og som stuekultur kan man forsøge sig med forskellige slags citrusfrugter som appelsin, citron, grapefrugt, lime, mandarin og pomerans samt avocado og passionsblomst. Formering i stue og vinterhave kan ske ved udsæd af frø fra de hjemkøbte frugter; men det er ikke ofte, at planterne udvikler sig så godt, at de bærer blomster og frugt i vindueskarmen. Nærmere om sydfrugter kan læses i følgende artikler: Ananas, Avocadotræ, Citrus, Figen, Kiwiplanten, Litchi, Mango, Mangostan, Melontræ, Okra, Passionsblomst og Tamarind.
Ser det ikke tiltalende ud og flot pakket?
Blonde Karina har også pakket sydfrugterne.