Kvæden stammer fra egnene ved det østlige Middelhav østpå til Turkestan og. Iran og sydpå til den sydligste spids af Arabiske Halvø. Her danner den indtil 8 m høje træer og har været dyrket i et par tusinde år. Navnet Cydonia kommer af stednavnet Kydonia, nu Khania, på Kreta.
Kvæde bliver hos os næppe over 4 m høj og danner en busk eller et træ med bred, rund krone. Barken er sortbrun, og de unge skud er dækket af en gråhvid filt. Bladene er aflange til hjerteformede, 5-10 cm lange, heIrandede og blanke på oversiden, mens undersiden er dækket af gråhvid filt. Høstfarven er gul. Blomstringen falder sidst i maj. Blomsterne ligner store æble blomster og er ca. 5 cm i diameter; farven er hvid med sartrosa årer, og støvknapperne er gule. De ret store, enkeltsiddende blomster gør kvæde til en dekorativ plante om foråret. Bægeret er stort og blivende.
Frugten er en æble- eller pæreformet kernefrugt, som indtil modningen i september-oktober er dækket af en fin filt. Ved modenhed bliver frugten glat og får en smukt guldgul farve og en fin aroma; frugten kan blive meget stor.
Man bedømmer plukketidspunktet efter dens farve og vilje til at slippe, idet kvædefrugter bliver ved med at være hårde, til de er overmodne. De bør derfor plukkes så sent som muligt, men dog inden den første frost. De kan opbevares ret længe.
Kvæde podes oftest på en grundstamme af samme art eller på tjørn.
Nogle kvæde kloner benyttes som grundstamme for pærer, hvor man Ønsker træer med svag vækst; det gælder især 'K væde A' (kvæde fra Angers i Frankrig). For mange pæresorter gælder det dog, at det er nødvendigt med en mellempodning med f.eks. 'Clara Frijs', da de ikke kan vokse sammen i podestedet.
De sartrosa, store blomster hos kvæde er smukke på bladenes grønne baggrund.
Anvendelse: Kvæde er en smuk plante, som på alle årstider pynter i haven, hvor den bør stå som solitærplante på en lun plads. Den trives overalt, blot jorden ikke er kold og våd. Frugterne, som er rige på C-vitamin og pektin, bruges til syltetøj, marmelade og kvædebrød; den friske smag gør dem velegnede til at blande i andre frugtmarmelader, bl.a. æblemarmelade. Frugterne er så hårde, at de skal have et opkog, før de skrælles.
Lægges de modne kerner i vand, udvikler de en slim, som har været anvendt til at bade øjne i og som hostemikstur for børn. Knuste, tørrede frø, opblødt i varmt vand, har været brugt til smertestillende omslag mod bl.a. hæmorroider.
Kvædes store, guldgule frugter pynter op i haven og giver en god marmelade.
Sorter: Der findes nogle navnesorter, men det beskedne salg her i landet gør, at kun 'Portugisisk Pærekvæde' forhandles. Frugten af denne sort er stor og pæreformet.
Andre slægter: Japankvæde (Chaenomeles japonica) er i ret nær familie med kvæde, men anvendes mest som prydplante. Se artiklen Japankvæde.
Kvædefrugter har et meget stort indhold af pektin, som virker stivnende på saft og marmelade. Kan blandes i marmelade af andre frugter.