Karambol er det portugisiske navn på et lille, tætgrenet træ, som dyrkes en del i Sydamerika og findes vildtvoksende i Indonesien. Bladene er uligefinnede med 4-5 par småblade; de er pirrelige og klapper sammen ved berøring. Blomsterne er små og lyserøde, samlet i topformede stande. Frugterne ligner små gennemskinnelige, gule agurker; de er 9- med fem skarpe ribber, og de lugter og smager som stikkelsbær. Nogle er søde, andre sure. De anvendes til gele, tærter, frugtsalat og drinks, men kan i øvrigt også bruges som pudsemiddel til messing. De kan købes her i landet, importeret fra Indien eller Afrika.
To modne stjernefrugter (karamboler), den ene skåret over så man ser stjerneformen
Karambol (Averrhoa carambola), også kaldet stjernefrugt, er enten gul eller grøn. Den smager syrligt og saftigt og bruges ofte i drinks, eller som pynt til dessert.
Andre arter: Bilimbibusk (Averrhoa bilimbi) får frugter på størrelse med en agurk. Frugterne er femkantede og sure, men kogt med rigeligt sukker kan de give en frisk smagende kompot.