Mariehøns - Coccinellidae

Mariehønsene hører til de mest vel­komne insekter i haven p.gr. af deres smukke farver og deres nyttevirkning. Næsten alle vore 50 arter mariehøns er prædatorer, dvs. de er rovdyr og lever hovedsagelig af mindre insekter, især bladlus.

Mariehønsene hører til haveejernes bedste forbundsfæller; både larven og den voksne bille fortærer bladlus i tusindvis.

Mariehønsene. som hører til billeorde­nen (Coleoptera), tilbringer vinteren som voksne mariehøns, skjult under sten, i mursprækker o.lign. beskyttede steder. På solrige dage tidligt om for­året vover de sig frem og kan allerede på dette tidspunkt gøre betydelige ind­hug i kolonier af bladlus. Æggene lægges, ofte i hobe, i nærheden af disse kolonier, således at de unge larver har gode chancer for hurtigt at støde på byttedyrene. De livlige larver er gråli­ge med røde eller gule pletter og er let kendelige på de veludviklede ben og på kroppen, der er besat med mørke vorter og torne.

Efter et par ugers larve tid sker forpup­ningen frit fremme på planterne. Af den brogede puppe klækkes efter 1-2 uger den voksne mariehøne, som re­sten af sommeren udover store mæng­der bladlus også gør det af med blad­lopper, blodlus og andre skadedyr. Hen på sensommeren kan mariehønse­ne blive meget talrige, særlig efter en forsommer med mange bladlus, og de kan på dette tidspunkt ses siddende i store klynger i skudspidserne af f.eks. roser og frugttræer.

Den almindeligste art herhjemme er den røde og sorte syvplettede mariehø­ne (Coccinella septempunctata); men også den lidt mindre, fjortenplettede mariehøne, som er gul med sorte, kantede tegninger, ses ofte i haven. Mariehønsene har næsten alle iøjnefal­dende farver, som regel sort og gul eller sort og rød. Disse såkaldte advar­selsfarver er en god beskyttelse, idet de bevirker, at mange insektædende dyr holder sig fra mariehønsene. Mariehønsene har deres største betyd­ning som nyttedyr i den første del af sommeren, hvor bladlusene tiltager i antal, men endnu ikke har nået at gøre nævneværdig skade. De ca. hundrede larver, der er afkom efter bare en enkelt overvintrende mariehøne, kan i løbet af deres larvetid og tiden som voksen bille æde over 100.000 bladlus. Derfor er det overordentlig vigtigt, at havens mariehøns ikke udryddes ved unødig brug af kemiske bekæmpelses­midler. Ved begrænsede bladlusean­greb kan man forsøge at hjælpe lidt på naturen ved at indsamle mariehøns og placere dem tæt ved bladlusekolo­nierne i rosenbedet eller køkkenha­ven.