Phalaenopsis - Phalaenopsis

Slægten Phalaenopsis består af epifyt­ter, planter, der lever på andre planter uden at tage næring fra dem. I naturen vokser arterne vildt i fugtige urskove i Sydasien fra Burma til Filippinerne, Ny Guinea og Indonesien. Phalaenopsis har ingen pseudobulber. Bladene er tykkødede. aflange til ova­le, og blomsterstanden udvikles fra grunden af bladene på korte eller for­grenede stængler. Blomsternes størrelse varierer fra art til art. Phalaenopsis er med rette en meget populær orkide blandt amatører. Den får meget deko­rative blomstergrene, og den blomstrer i 4-5 måneder. Desuden er den for­holdsvis let at dyrke. Phalaenopsis ind­deles i tre undergrupper: Euphalaen­opsis, Stauroglottus og Zebrinae.

Phalaenopsis-hybriden 'Grace Palm'.

Pleje: Da Phalaenopsis ikke besidder pseudobulber, findes alle næringsre­server i bladene. Hvis planten står tørt længe, udvikler den sig dårligt, og bladene bliver slappe. Selvom planten ikke tåler langvarig udtørring, kan den også tage skade af for store vandmæng­der; jorden skal være fugtig, men ikke våd. Luftfugtigheden skal være høj, 70-80%; det kan gavne at douche med regelmæssige mellemrum. Der tilføres kun næring i sommerhalvåret; næring må aldrig tilføres, når jorden er ved at være tør, da det giver svidninger på planten.

Jorden kan med fordel bestå af en meget grov spagnum. Små planter kan pottes om hele året; men større planter pottes bedst om i august. Temperaturen må normalt ikke komme under 17°C, og den må ikke komme over 35°C. For at fremkalde blomstring er det nødvendigt med en kuldeperiode, i hvilken temperaturen holdes på 12°C i 3 uger. I kuldeperioden holdes Pha­laenopsis tørt. Især i november-februar er det vigtigt, at Phalaenopsis står så lyst som muligt; men herefter beskyt­tes den mod direkte sol.

En af de mange smukke Phalaenopsis-hy­brider.

Phalaenopsis schilleriana har meget yndige og sarte blomster fra januar til marts.

Formering:

Phalaenopsis formeres ved frø; men da det er en vanskelig proces at få til at lykkes, udføres frøformering oftest i specialgartnerier.

Arter: Af arter der tilhører gruppen Euphalaenopsis, kan nævnes følgende:

Phalaenopsis amabilis bruges ofte i brudebuketter. Den får i oktober­marts 10-15 cm store, hvide blomster.

Phalaenopsis schilleriana har rosavio­lette blomster, der fremkommer i ja­nuar-marts.

Phalaenopsis stuartiana har hvide blomster med rødbrune prikker; de fremkommer i december-marts.

Gruppen Stauroglottus omfatter bl.a. følgende arter:

Phalaenopsis mannii har brungule blomster, der udvikles forår og for­sommer.

Phalaenopsis rosea blomstrer i august­september. Blomsterne er lysrosa; læ­ben er mørkere med rød tegning.

Til gruppen Zebrinae hører bl.a. føl­gende arter:

Phalaenopsis amboinensis blomstrer på skiftende tidspunkter af året. Blom­sterne er rosa med røde striber.

Phalaenopsis lueddemanniana blom­strer i reglen om foråret med lilla, røde, brune og gule blomster.

Phalaenopsis parishii får hvide blom­ster om sommeren; læben er hvid med brune bånd.

Phalaenopsis sumatrana blomstrer i maj-juni med gule blomster med bru­ne striber.

Phalaenopsis violacea har lilla blom­ster, der i spidsen bliver næsten hvide. Blomstringstidspunktet er maj-juni.

Hybrider: Der er foretaget en række krydsninger med Phalaenopsis. Blandt de derved fremkomne hybrider kan nævnes 'Henriette Lecoufle', 'Pasade­na', 'Palm Beach' og 'Ramona', der alle har hvide blomster; 'Zada' og 'Alice Brown' har rosa blomster, og 'Ruby Lips' har rosastribede blomster. 'Karleen Windy' har hvide blomster med rød læbe, 'Zephyr' har gule blom­ster, 'Bonnaquit' har cremegule, rød­stribede blomster, og 'Lipperose' har rosafarvede blomster.