Ruellia's navn er knyttet til Jean de La Ruelle (1474-1537), der var planteindsamler for kong Francois I af Frankrig. De planter, der er repræsenteret i denne slægt, er velegnede som stueplanter; men de dyrkes ikke i større omfang. I naturen findes de især i tropiske og subtropiske områder af Amerika. De er oftest forsynet med hvide hår, og bladene er 3-7 cm lange og ofte brogede. De rørformede blomster er violette, røde eller hvide og sidder enkeltvis i bladhjørnerne eller samlet i toppe.
Pleje: Ruellia klarer sig på selv forholdsvis lysfattige steder; men luftfugtigheden skal være så høj som mulig; den kan hæves ved jævnlig overbrusning af planten. Temperaturen må helst ikke komme under 20°C i længere tid, hvis Ruellia skal udvikles så godt som muligt. Sol og træk tåler planterne ikke. Som pottejord kan bruges en standardjord, baseret på spagnum; om sommeren skal der vandes meget, ligesom der jævnlig må tilføres næring. Om vinteren skal planterne slet ikke have næring, og vandingen nedsættes betydeligt.
Formering: Ruellia formeres ved stiklinger, der stikkes fra marts til maj i en jord, der er omkring 20°C varm. For at få planterne til at syne af mere kan man sætte 3-4 stiklinger i hver potte; for yderligere at få dem til at fylde kan man knibe spidsen af skuddene omkring juli.
Arter: Den eneste »ægte« Ruellia-art, der dyrkes i Danmark, er Ruellia graecizans, hvis blomster er grønne. Ruellia devosiana, hvis korrekte botaniske navn nu er Dipteracanthus devosianus, dyrkes en del. Den har krybende vækstform og bliver ikke meget over 30 cm høj. Bladene er hvide langs nerverne.
Ruellia portellae hedder nu korrekt Dipteracanthus portellae. Den har nedliggende vækst og bliver ca. 25 cm høj. Blomsterne er rosafarvede og ca. 4 cm lange.