Russervin - Cissus antarctica - pasning

Cissus er en af de få klatrere, der dyrkes som stueplante. Der findes et par hundrede Cissus-arter, hvoraf kun 3-4 dyrkes på denne måde. Nav­net stammer fra det græske ord for efeu.

Tre varieteter er almindeligvis på markedet. C. antarctica kommer fra Australien, hvad dens navn til dels fortæller. Den kom i kultur 1790. Det er en kraftig klatreplante med slyngtråde, der griber fat i f.eks. et espalier. Bladene er ovale, tandede, lyst grønne og 5-8 cm lange. De sidder på brunlige bladstilke på hovedstænglen. Det er en robust stueplante, særlig hvis den får indirekte lys, men den tåler ikke over­vanding - og slet ikke om vinteren. Den holder af at klatre i espalier el­ler tråde, og den kan hurtigt dække en væg, hvis ellers forholdene pas­ser den. Alle Cissus varieteterne egner sig som hængeplanter.

C. striata har mindre blade, men ligner ellers C. antarctica. Den stam­mer fra Chile, hvorfra den blev indført i 1878. Bladene er små, 3-4 cm lange og sidder i knipper på 5, hver med sin slyngtråd, hvormed den klatrer og griber.

Langt den smukkeste Cissus er C. discolor, men er også den vanskelig­ste. I modsætning til C. antarctica har den helrandede blade, som er grønne og purpur med sølvhvide tegninger og rødlig underside.

Denne art kommer fra Java og Cambodia. Den er tilbøjelig til at tabe bladene om vinteren, hvis den står for koldt, og den kræver ret høj luft­fugtighed.

Vælg buskede, kraftige planter. Undgå dem, der har hængende blade eller blade med brune, sprøde partier. Desværre er C. discolor ikke så tit i handelen.

Cissus antarctica (herover og øverst) er nemme.

Cissus discolor er en fortræffelig klatreplante, men den skal have både varme og høj luftfugtighed.

STØRRELSE: C. antarctica bliver mindst 3-3,5 m høj. De andre variete­ter er meget mindre.

VÆKST: 60-100 cm om året.

BLOMSTRING: Blomstrer normalt ikke indendørs.

DUFT: Ingen.

LYS: Holder af at stå nord· eller øst· vendt. Aldrig i direkte sol.

TEMPERATUR: 12.16°C om vinteren, 20.22°C om sommeren.

VANDING: Om sommeren 2 gange om ugen, men undersøg først jor­den; overvanding medfører bladska­der. Den vil få brune, sprøde pletter. Om vinteren holdes den kun lige fug­tig ved vanding ca. hver anden uge.

GØDNING: Giv flydende gødning ca. hver 14. dag om sommeren.

LUFTFUGTIGHED: De holder af en overbrusning én gang om ugen; potten kan stilles på våde sten. C. discolor bør douches hver dag.

RENGØRING: En douche med regn· vand hver uge. Brug kun bladglans hver anden måned - men aldrig til C. discolor, som har sarte blade.

STUELUFT: Ret tolerant, C. discolor tåler ikke gasos.

JORD: Pottejord nr. 2.

OMPOTNING: 1-2 gange om året af­hængig af tilvæksten, indtil den når den ønskede størrelse; derefter hol· des den frodig ved passende gødningstilskud.

BESKÆRING: I vækstsæsonen knibes ledeskuddene fra tid til anden for at holde planten tæt og busket. Bliver den lang og ranglet, skæres den ned til ca. 25 cm; så vil den skyde forfra.

FORMERING: De unge skudspidser med en knop og to blade kan rodslå i en blanding af halv Pottejord nr. 1 og halv groft grus om foråret eller tid­ligt på sommeren. Bedst i forme­ringskasse ved 16-18°C.

LEVETID: Mindst 5-6 år. En gammel plante kan pludselig visne ned.

SELSKABSPLANTER: Næsten alle andre grønne planter. De klarer sig godt i sammenplantninger, blot man tager hensyn til dem ved vandingen.

LET / VANSKELIG: Bortset fra C. di­scolor er de ret nemme og robuste.

Ompotning

1. Ompottes om foråret, hvis potten er for lille, og planten ikke skyder mere, eller hvis de ældre blade ser triste ud. Gennemvandes.

2. Klargør en nummer et større potte med drænlag og lidt kompost nr. 2.

3. Hold den gamle potte med den ene hånd og fingrene over komposten. Bank potte· randen, til potte klumpen løs­ner sig.

4. Med en pind eller blyant fjer nes en del af den gamle jord, uden at rødderne beskadiges.

5. Stil planten midt i den ny potte.

6. Fyld op med frisk kompost. Sørg for at alle rødder dæk­kes. Pres jorden sammen. Stil den skygget og uden vand i to dage. Det vil fremme rod­væksten.

Skudspidsstiklinge

1. Forårets skud kan stikkes.

Tilbered en lille potte med drænlag og en blanding af groft grus og kompost nr. 1.

2. Vælg skud eller stængelspid­ser med mindst 2 par sunde blade. Skær lige under andet bladpar ved basis. Stiklingene skal være 8-10 cm lange.

3. Tilskær stiklingene tæt under et blad.

4. Fjern det nederste blad par.

5. Dyp snitfladen i hormon­pudder og ryst det oversky­dende af.

6. Lav hul i komposten med pind eller blyant.

7. Sæt stiklingen med snitfladen i hullets bund. Bladene må ikke røre jorden. Klem jorden sammen om stængelen. Man kan have flere stiklinge i samme potte.

8. Vand jorden igennem, og sæt en plasticpose styret af en bøjle over.

Fjern posen 5 minutter om dagen; jorden må ikke tørre ud. Stil ved 16-18°C.

Efter ca. 3 uger fjernes posen helt, og når væksten er godt i gang, pottes de om.

Luftfugtighed

Cissus holder af en ugentlig oversprøjtning om sommeren.

Opbinding

1. Cissus er god til at klatre på espalier eller pinde. Stik en pind i jorden ikke for tæt ved planten.

2. Brug en ca. 24 cm lang tråd til at binde fast til pinden ind mod planten.

3. Læg en løkke rundt om stænglen.

4. Bind en sikker knude på ydersiden af pinden. Genta­ges evt. flere steder.

Hvad gik galt?

1. Ingen vækst, bladene falder af. For koldt. Planten stilles lu­nere.

2. Bladene blege, ingen nyvækst om foråret. Trænger til gødning.

3. Brune, tørre partier på bladene, bladene falder af. Overvan­ding.

Skal have lov at tørre til den retter sig, derpå vandes mere sparsomt.

4. Bladene gulner, spind på under­siden. Rødt spind. Sprøjt med malathion.

Øg luftfugtigheden.

5. Bladene misdannede og klæbrige med grønne insekter. Bladlus.

Sprøjt med pyrethrum.

6 Bladene krøller. For varmt og tørt. Stilles køligere, vandes og douches regelmæssigt.