Blomsterne hos voksblomst sidder i flade, tætte skærme, og den blomstrer villigt, blot man ikke fjerner den lille dværggren, som bærer skærmene.
Voksblomst stammer fra Australien, Ostindien og Kina, hvor den vokser som en stedsegrøn klatreplante. Også som stueplante skal den helst have et espalier eller en snoet ståltråd at vokse omkring. Den skyder lange ranker med tykke, læderagtige, ovale blade og små, stjerneformede, elfenbensfarvede blomster i tætte, flade skærme. Inde midt i blomsten er der yderligere fem små, sammenvoksede kronblade med en bi krone, der er gulligrød. Blomsterne udskiller en tyk, honninglignende saft i store dråber, så man skal ikke stille sin voksblomst på polerede møbler. I øvrigt dufter den stærkt og sødligt parfumeagtigt, især om natten.
Fra april til oktober kan voksblomst ofte nå at blomstre et par gange. I vækstperioden om sommeren skal den vandes jævnligt og tilføres flydende gødning nogle gange. Den skal stå lyst, men ikke i skarp, direkte sol, og når først blomsterknopperne er på vej, skal man ikke forandre belysningen ved at vende planten. Efter den sidste afblomstring skal planten hvile fra oktober til februar, og i den periode skal der vandes meget sparsomt og slet ikke gødes, ligesom temperaturen gerne skal ned omkring 15° C.
Blomsterne ser ud, som om de var lavet af voks; de dufter dejligt og udskiller en tyk saft.
Blomsterskærmene kommer på særlige bittesmå grene, der sidder i bladhjørnerne. Den lille gren vokser en anelse for hver blomstring. Hvis man fjerner den visne blomsterskærm, har man ødelagt grenen, så der ikke kommer flere blomster.
Råd om pasning
Vand og gødning
Voksblomst skal have rigeligt vand i vækstperioden om sommeren, men rødderne tåler ikke, at der står vand i jorden, så der må aldrig stå vand i underskålen længe ad gangen. Om efteråret mindsker man vandtilførslen, og i hviletiden om vinteren vandes meget sparsomt. Jorden må gerne blive ret tør af og til. Voksblomst kræver ikke megen næring, men tilføres flydende gødning 5-6 gange i vækstperioden om sommeren.
Lys og temperatur
Voksblomst trives i både lys og halvskygge, men blomstrer frodigst, når den har en lys placering, blot må den ikke stå i brændende sommersol. I et nordvindue bliver bladene mørkegrønne, men der kommer sjældent blomster. Står den for varmt om vinteren, får den lange, ranglede skud uden blomster. Desuden angribes den så lettere af sygdomme og skadedyr, især hvide uldlus.
Jord og omplantning
Unge planter bør omplantes hvert år. Anvend en porøs, sandblandet standardjord. Ældre planter kan trives godt i ret små potter og behøver kun at plantes om hvert tredje eller fjerde år. I stedet kan man udskifte det øverste jordlag engang imellem.
Formering
Voksblomst behøver sjældent at blive beskåret ret meget, men om foråret kan man godt tage stiklinger af den, hvis man vil lave nye planter. Man bruger de årgamle skud, der skæres, så der kun sidder et eller to blade på hver stikling. De stikkes i en potte med en porøs, fugtig, sandblandet standardjord, og man trækker en plasticpose med ventilationshuller over potten, stiller den på et lunt sted - ved 20-22° C. Voksblomst har en spinklere slægtning, Hoya bella, der dyrkes som ampelplante.
Voksblomst (Hoya bella)
Den er mindre end Hoya carnosa og egner sig fortrinligt som ampelplante.
Hoya australis
En meget smuk art, som man også er begyndt at dyrke som stueplante. Den stammer fra Queensland i Australien og har en tæt vækst og blanke, ægformede blade. Blomsterne er duftende, men udskiller ikke honningsaft.
Voksblomst er navngivet Hoya til minde om Thomas Hoy, der omkring 1800 var overgartner ved Syon House nær London. Det er klatrende, svagt slyngende, ofte rodslående buske med stedsegrønne, ovale til æg-lancetformede blade. Blomsterne er samlet i skærm lignende blomsterstande, der udvikles fra bladløse dværgskud. De er vellugtende, voksagtige og fremkommer på forskellige tidspunkter af året. Efter afblomstringen bliver resterne af blomsterstanden siddende på planten og må ikke fjernes, da der senere kan udvikles nye blomster fra de gamle blomsterstilke.
Voksblomst (Hoya carnosa) kan bære et væld af store, honningdryppende blomsterklaser, der især om natten har en stærk og sødlig duft.
Pleje: Voksblomst skal have så meget lys som muligt, men må beskyttes mod direkte sol. Som stueplante kan den klatre op ad et stativ. Jorden skal være let og luftig med god mulighed for, at vandet kan passere; om sommeren skal der vandes hyppigt, og der overbruses med jævne mellemrum. I vækstperioden, dvs. sommerhalvåret, tilføres regelmæssigt næring. Temperaturen må om vinteren komme helt ned på 12-15°C, og ved så lave temperaturer skal der næsten ikke tilføres vand. Når blomsterknopperne har vist sig, bør man undlade at flytte planten, da det kan få knopperne til at falde af.
Formering: Voksblomst formeres ved 10-15 cm lange stiklinger; de stikkes i en færdigblandet pottejord på ca. 20°C. Indtil stiklingerne har fået rod, dækkes de med klar plastic. Når væksten er kommet i gang, omplantes de i potter med en almindelig standardjordblanding, f.eks. enhedsjord.
Arter:
Hoya bella stammer fra Java. Det er en busk med æg-lancetformede blade, der er indtil 4 cm lange. Blomsterne er hvide med purpurrød bikrone; hver blomst er gennemsnitlig 15 mm. Planten gror ofte mindre godt på egen rod og bliver derfor podet over på Hoya camosa.
Hoya carnosa er den almindeligt forekommende art; den stammer fra Kina og Australien og har fra glatte til æghjerteformede, 5-8 cm lange blade. Blomsterne er hvide eller oftere blegt kødfarvede med stærkere farvet midte; de enkelte blomster er ca. 15 mm store. Sorten 'Cornpacta' er i alle dele mindre end arten. Der findes desuden et par brogetbladede sorter i kultur.