Det er en klatrende plante, opkaldt efter englænderen Thomas Hoy, som var overgartner hos hertugen af Northumberland i slutningen af 18. århundrede. Voksblomsten hører til svalerods-familien, og slægten består af ca. 100 arter. De kommer fra det fjerne østen og det tropiske Australien. Navnet voksblomst har de fået på grund af blomsters og blades voksagtige karakter.
Kun to af arterne er almindelige. Hoya carnosa er den ene og lettest at dyrke. Den er god til opbinding ad en mur, og kan til en vis grad klatre uden støtte. Den har modsatte, ovale, 5 cm lange og 2,5 cm brede, tykke blade. De stjerneformede blomster sidder i klaser, 12-15 sammen, hudfarvede med mørk rød midte. En frodig plante kan være oversået med blomster.
Der findes også en interessant brogetbladet form, der er lige så let at dyrke, men som blomstrer mindre og sjældnere. Den fuldvoksne plante sætter ca. 45 cm lange, bladløse skud. De må ikke fjernes, da bladene udvikles senere.
H. bella er lidt spinklere. Bladene noget mindre og rankerne kortere og noget hængende. Den egner sig bedst i hængekurve. Blomsterne ligner meget H. carnosa blot har de helt hvide kronblade med rødt, stjerneformet center.
Voksblomster må, når man køber dem, have faste, kødfulde blade og begyndende nyvækst. De er i regelen bundet op til en pind eller om en bøjle. Man kan sjældent købe dem i blomst.
Billede øverst: Hoya camosa »Variegata« er en smuk klatrende plante.
De unge planter må bindes til støtten, men senere kan de klatre selv. Bladene er ret kødede, et tegn på at de ikke tåler overvanding.
Voksagtige blomster hos Hoya bella. Blomsterne vender nedad, så den bør ses nedefra.
Hoya bella har mindre blade end Hoya camosa og er mere elegant.
STØRRELSE: H. carnosa kan med støtte efterhånden blive en ret stor plante, op til 1,2 høj og 20 cm i diameter. H. bella er meget mindre, ca. høj og i diameter. I en vinterhave kan H. carnosa godt blive 5 m.
VÆKST: H. carnosa kan skyde 40-50 cm på et år. H. bella kun 12-15 cm.
BLOMSTRING: Hele sommeren, men hoved floret kommer i juni, undertiden med et nyt i september. Man må aldrig fjerne de afblomstrede stængler, fordi det næste hold blomster kommer fra samme stængel. De må nødig flyttes, da knopperne så kan falde af.
DUFT: En svag, karakteristisk duft. Blomsterne udskiller honningdråber.
LYS: Skal stå meget lyst, men beskyttet mod middagssolen, som kan svide bladene.
TEMPERATUR: H. carnosa kan overleve ved 8°C, mens H. bella skal have mindst 16°C om vinteren. Sommermaksimum for begge er 24°C.
VAND: De skal ikke have så forfærdelig meget vand. 1 gang om ugen i sommertiden skulle være nok, undtagen hvis det er meget varmt. Regnvand er bedst.
GØDNING: Gødes med halv anbefalet dosis hver 3.-4. uge om sommeren.
LUFTFUGTIGHED: De holder af douche med lunkent vand hver anden uge. Undgå at sprøjte på blomsterne. De vil gerne stå på våde sten men ret tørt under vinterhvilen.
RENGØRING: Sprøjtning skulle være tilstrækkeligt, ellers kan de vaskes med en fugtig klud. Brug ikke bladglans.
STUELUFT: Undgå for megen træk.
JORD: Pottejord nr. 2. Potteskår i bunden vil fremme blomstringen.
OMPOTNING: Behøver kun ompotning hver 2.-3. år. De blomstrer bedre, hvis rødderne fylder potten ud. Lerpotter er bedst.
BESKÆRING: De kan ikke lide beskæring, men fjern beskadigede blade.
FORMERING: Skudspidsstiklinge slår rod om foråret i en blanding af sand og spagnum. Dyp dem i rodsætningshormon og stil dem ved 21°C under en plasticpose. Ikke så let for amatøren, men de kan også aflægges.
LEVETID: H. carnosa kan man have glæde af meget længe. H. bella bliver sjældent mere end 2-3 år.
SELSKABSPLANTER: De står nok bedst alene, da deres vækstform ikke klæder andre planter så godt.
LET / VANSKELIG: H. carnosa en let begynderplante. H. bella er for den mere erfarne.
Ompotning
1. Pot om sidst på foråret, hvis væksten går i stå, og rødderne søger ud gennem drænhullet.
2. Tilbered nummeret større potte med et godt drænlag og et lag kompost nr. 2.
Ekstra potteskår i bunden vil øge blomstringen.
3. Hold den gamle potte med den ene hånd og støt klumpen. Bank potteranden til planten løsner sig.
4. Uden at beskadige rødderne fjernes gammel jord med en pind eller blyant.
5. Stil planten midt i den ny potte.
6. Fyld op med frisk kompost, så alle rødder dækkes, pres jorden sammen og stil planten skygget og uden vand et par dage, det vil fremme rodvæksten. Husk bøjlen.
Skudspidsstiklinge
1. Stiklingene tages om foråret.
En potte gøres klar med drænlag og et lag sand blandet med spagnum 1.
2. Tag skud eller skudspidser med mindst 2 par blade og en endeknop. Skær over et bladpar eller tæt ved hovedstammen. Stiklingene skal være 8-10 cm lange.
3. Tilskær stiklingen lige under et bladpar.
4. Fjern det nederste bladpar.
5. Dyp snitfladen i rodsætnings-hormonpudder. Ryst det overskydende af.
6. Lav små huller i komposten langs kanten med pind eller blyant.
7. Sæt stiklingen med snitfladen i bunden af hullet og bladene fri af kom posten.
8. Gennemvand og dæk med plasticpose holdt oppe af en bøjle. Fjern posen 5 minutter daglig, og lad ikke komposten blive tør. Hold den på 21°C. Fjern dækket efter 3 uger, og når stiklingerne er i vækst, pottes de over i normal kompost.
Støtte
1. Stik den ene ende af en bøjelig pind ned langs den ene side af potten.
2. Tving den anden ned i den modsatte side.
3. Sno forsigtigt en ranke om bøjlen, pas på ikke at beskadige bladene.
4. Om nødvendigt bindes ranken til bøjlen på den nederste del.
Douch
Oversprøjt med lunkent vand hver 14. dag for at holde bladene rene og for at give luftfugtighed. Undgå at ramme blomsterne.
Hvad gik galt?
1. Bladene bliver gule og rådner. Overvanding.
Lad planten tørre til den retter sig. Vand sjældnere.
2. Bladene bliver brune med tørre partier. For meget direkte sol. Stilles mere skygget.
3. Hvide uldagtige pletter på bladene. Uldlus.
Fjern dem med en vatpind dyppet i sprit og sprøjt med malathion.
4. Bladene bliver tørre og krøller. For varmt og tørt. Vand og douch.
5. Nyvækst sparsom, ingen blomster. Mangler gødning.
6. Knopfald. Planten er blevet flyttet. Skal blive stående på samme sted under hele blomstringen.