Ordet projektering er afledt af latin og betyder forslag eller planlægning. Inden for have- og landskabsplanlægningen varetages dette arbejde næsten altid af landskabsarkitekter, der separat eller i forbindelse med andre projekter udarbejder de nødvendige tegninger og planer, som skal ligge til grund for hele anlægsgartnerarbejdet, hvad enten dette omfatter en parcelhushave, et offentligt anlæg, legepladser eller friarealer ved større og mindre boligbebyggelser. Desuden er kirkegårde, motorvejsanlæg, byplanlægning samt landskabsplanlægning omfattet af landskabsarkitektens projekteringsarbejde.
AI projektering må foretages på et så godt grundlag som overhovedet muligt, hvilket medfører, at der som regel skal udarbejdes nøjagtige opmålinger, indeholdende alle nødvendige oplysninger om terrænforhold, jordbonitet, skelforhold, tinglysninger m.m. Derudover er det ofte nødvendigt at kende de krav og ønsker, bygherren stiller til det færdige anlæg, så at ingen fejl opstår p.gr. af mangelfulde oplysninger i forarbejdet.
Projekteringen er som regel opdelt i forskellige faser, indeholdende forskellige bearbejdningsgrader. Den første fase kaldes skitseringsfasen, i hvilken den overordnede ideplanlægning foretages. Denne fase afsluttes af et skitseprojekt, der danner grundlag for den øvrige detailprojektering.
Det endelige projekt, der er et resultat af en viderebearbejdning af skitseprojektet, indeholder som regel afsætningsplaner, terrænplaner, haveplaner , beplantningsplaner , nødvendige detailtegninger samt en beskrivelse af arbejdets omfang og tekniske betingelser i vid forstand. Desuden må alle øvrige aftaler stadfæstes og godkendes af alle involverede 'parter, inden projekteringen kan afsluttes.
Se også artiklerne Beplantningsplan og Landskabsarkitekt.