Rækkehushaven

En rækkehushave med et lille areal kan indrettes på utallige måder. Se de fem små planer nedenfor.

En meget almindelig have-boligform er rækkehuset, der såvel med hensyn til arealforbrug, byggeproces, vedlige­holdelse og energiforbrug er en mere økonomisk boligform end det fritliggende parcelhus. Mens der for parcel­huse gælder krav om minimumsafstand til skel, er rækkehusets gavlmur helt eller delvis fælles med nabohusenes. Især hvor der bygges i to etager, bliver det bebyggede areal ganske smalt, og dermed også havearealet. Husrækken er ofte placeret nærmest adgangsvejen, og forhaverne bliver derfor meget små, mens baghaverne bliver lange og smal­le med udgang til en fælles sti eller en mindre vej. Hvis husenes arkitektur og indretning er god og haverne har et vist fælles præg, kan rækkehuset for mange mennesker være et bedre miljø end parcelhuset; ikke alle har lyst eller tid til at passe større haver.

Tv.: Rækkehushave med stor siddeplads og en sandkasse til børnene syd for huset.

Th.: Hele haven er et fint mønster af fliser og klinke. I midten sandkasse og spejldam.

Tv.: Selv en lille have kan indeholde siddeplads, græs, vand, blomster, buske og træer.

Midt.: Siddepladser i sol og skygge, små urtebede og en lille åkandedam.

Th.: Urtehave med flisegang, frugtbuske og frugttræer rummes i denne nyttehave.

Hegn: På smalle grunde er hegnene meget vigtige, både for havens brugs­værdi og dens udseende og frodighed. Ofte føres husenes skelmure et par m ud i haveskellet i en højde, som sikrer mod indkig til terrassearealet, mens der i øvrigt plantes hække i skellet (fælleshegn). For at sikre en rimelig ensartethed i type og højde udfærdi­ges gerne særlige forskrifter; men el­lers gælder hegnsloven.

Havens planlægning: Den lille forhave overses let fra vejen, og er der carport eller garage, opdeles arealet af de nødvendige gang- og kørebelægninger. Man er oftest bedst tjent med; at hele arealet befæstes med en type belæg­ning, hvori der udspares huller til plan­tebede eller solitærtræer. Således kan arealet udmærket få et frodigt og sammenhængende præg, selvom de nød­vendige færdselsarealer respekteres. Den aflange baghave kan planlægges og projekteres ud fra de samme grund­principper som andre haver; men man må tilstræbe et klart samspil med heg­nene og begrænse antallet af oplevel­ser, detaljer og materialevirkninger (se også artiklen Atriumhave). Man bør vurdere, om man ønsker at bryde de lange linjer eller forstærke dem ved synsmæssigt at gøre haven smallere. Er man ikke interesseret i havearbej­de, men foretrækker en pæn udsigt fra vindue og terrasse, kan en smal græs­plæne midtfor og lave busketter eller plante bede langs hækkene forstærke havens længdevirkning; den kan under­streges af solitærtræer i græsplænen.

Planter til rækkehushaven: Der er ofte udarbejdet begrænsende forskrif­ter for plantning af træer for at undgå væsentlige skyggegener på nabogrun­de; men bedst er det, om der allerede fra bygherrens side udføres en ledende træbeplantning og forskrifter for den­nes bevarelse og foryngelse. Med hen­syn til plan te valg kan der henvises til artiklen Atriumhave; dog skal tilføjes, at flere af de træarter, der almindeligt anvendes til klippede hække, f.eks. avnbøg, hvidtjørn, mirabel og navr, fritvoksende giver smukke, beskæ­ringstålende, mindre træer. Mulighe­den for samspil mellem klippet hæk og fritvoksende planter af samme art er en overvejelse værd.